Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser. Hovedfokus er på, hvorledes den finanspolitiske holdbarhed påvirkes.
I første beregning anvendes hele råderummet frem til 2025 til skattelettelser, hvilket delvist finansieres med 0-vækst i det offentlige forbrug frem til 2020, da det frem til 2020 er muligt for Folketinget at fastlægge 0-vækst i det offentlige forbrug via budgetløftende. Efter 2020 stiger det offentlige forbrug på samme vis som i DREAMs grundforløb. Dermed er de samlede skattelettelser underfinansieret med omkring 30 mia. kr. Den finanspolitiske holdbarhed bliver dermed forværret med godt 0,8 procent af BNP, når de økonomiske effekter af skattelettelserne tages i betragtning.
I den anden beregning er det blot råderummet frem til 2020, der anvendes til skattelettelser. Dette råderum beregnes dog til at være på 20 mia. kr. (hvor det i Konvergensprogram 2016 beregnes til 10 mia. kr.), da kravet til den strukturelle saldo i 2020 nedjusteres fra at være 0 procent af BNP til at være -0,5 procent af BNP. Skattelettelserne er delvist finansieres med 0-vækst i det offentlige forbrug frem til 2020. Dermed er de samlede skattelettelser underfinansieret med omkring 10 mia. kr. Den finanspolitiske holdbarhed forværres med knap 0,3 procent af BNP, når de økonomiske effekter af skattelettelserne tages i betragtning.
Slutligt i notatet regnes der på den offentlige sektors beskæftigelse og varekøb i det tænkte eksempel, hvor 0-væksten i det offentlige forbrug fastholdes helt frem til 2025. Her konkluderes det, at en fastholdelse af 0-væksten frem til 2025 vil betyde omkring 40.000 færre offentligt ansatte i forhold til grundforløbet, og omkring 22 mia. kr. mindre til offentligt varekøb sammenlignet med grundforløbet.