Nettobidrag fordelt på oprindelse

Billede af publikationens forside
03-02-2014
DREAM Makroøkonomi

I dette notat analyseres nutidsværdien af en generations nettobidrag gennem et livsforløb til den offentlige sektor. Fokus ligger på, hvorledes nettobidraget til de offentlige finanser afhænger af borgernes oprindelse.

Abstract

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 2013 fået lavet en række analyser på DREAM modellen. I dette notat analyseres nutidsværdien af en generations nettobidrag gennem et livsforløb til den offentlige sektor. Fokus ligger på, hvorledes nettobidraget til de offentlige finanser afhænger af borgernes oprindelse. 

Beregningerne bygger på DAs grundforløb, som adskiller sig fra DREAM’s grundforløb på et enkelt punkt. I DAs grundforløb videreføres skattestoppet på ejendomsværdier frem til 2100, hvor det i DREAMs grundforløb kun videreføres til 2020. Dette indebærer en forværring af den finanspolitiske holdbarhed sammenlignet med DREAM’s grundforløb.

Notatet fokuserer på mellemværendet mellem generation 2013 og den offentlige sektor, og på hvorledes nettobidraget afhænger af oprindelse.