Dette papir præsenterer empiri for effekten af økonomiske incitamenter på ældre arbejderes tilbagetrækningsbeslutning. Analysen er baseret på registerdata for beskæftigede, der var 59 år i 2001, og variation i de offentlige overførsler fra det danske pensionssystem anvendes til at bestemme de 59-åriges præferencer for tilbagetrækning (også kaldet præferencer for fritid). Papiret præsenterer beskrivende tabeller og grafer, der indikerer, at tilbagetrækningen reagerer på skift i de økonomiske incitamenter til at udskyde tilbagetrækning hen over tilbagetrækningsaldre. For personer med pensionsopsparing er der et pænt sammenfald mellem skift i de økonomiske incitamenter og den faktiske tilbagetrækning. Herefter udledes en model, der estimerer de 59-åriges præferencer for fritid på baggrund af de 59-åriges observerede tilbagetrækningsalder og gevinsten af at forblive i beskæftigelse. Modellen er inspireret af option value modellen, men adskiller sig på flere måder, bl.a. ved tillade heterogenitet i præferencerne. Output af modellen er en estimeret fordeling af præferencer for fritid. Præferencefordelingen estimeres ikke-parametrisk. De estimerede præferencer for fritid har en størrelsesorden på mellem 1.4 og 1.8. Det svarer til, at nytten af en pensionskrone er 1.4 til 1.8 gange så høj som af lønindkomst.
Den estimerede model bruges til at fremskrive tilbagetrækningsadfærden for fremtidige seniorer og til konsekvensberegninger, der illustrerer betydningen af ændrede økonomiske incitamenter til tilbagetrækning, jf. Dansk Økonomi, forår 2013.