Analyse af 11 reformforslag

Billede af publikationens forside
06-06-2012
DREAM Makroøkonomi

Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at 11 reformforslag vil påvirke den danske økonomi. Reformforslagene er stillet af Dansk Industri (DI), hvorefter DREAM har beregnet effekterne af disse.

Abstract

Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at 11 reformforslag vil påvirke den danske økonomi. Reformforslagene er stillet af Dansk Industri (DI), hvorefter DREAM har beregnet effekterne af disse. I en række tilfælde har DI en forventning om, at forslagene vil medføre en række yderligere afledte effekter, end dem der opnås ved anvendelse af DREAMs standardantagelser. I DREAM-modellen er produktivitetsvæksten eksogent givet. Det vil sige, at den ikke påvirkes af ændringer i den førte politik. DI forventer imidlertid, at en række af reformforslagene påvirker produktiviteten, hvilket er indlagt eksplicit i modellen.. Dernæst har DI, i nogle tilfælde, en anden holdning til, hvilke effekter en række reformforslag har sammenlignet med DREAMs standardantagelser. Disse ekstra effekter er indlagt i en række specialtilpassede DREAM-beregninger.

Alle forslagene indfases frem til 2020 men har permanente effekter på velfærdssamfundet. Reformforslagene medfører 4 hovedeffekter. Det offentlige udgiftstryk mindskes, skattetrykket lempes, arbejdsudbuddet øges, og BNP væksten løftes. Disse 4 hovedeffekter fås uafhængigt af, om DI’s ekstra antagelser inkluderes eller ej, om end de kvantitative effekter er større, når DI’s ekstra antagelser inkluderes. Dette ses særligt på BNP væksten, som påvirkes kraftigt af produktivitetsantagelserne.

Eksperimenterne er afviklet på en modificeret version af DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning fra 2011. I det anvendte grundforløb haves en holdbarhedsindikator på 0,11 % af BNP, hvilket angiver, at finanspolitikken er holdbar. Reformforslagene forbedrer samlet set den finanspolitiske holdbarhed. Dette kan ses ved, at holdbarhedsindikatoren forbedres med 0,46 %-point. Når DI’s ekstra antagelser tages i betragtning, så er forbedringen på 0,66 %-point. Det er hovedsageligt efter 2020, at reformforslagene forbedrer de offentlige finanser. Dette skyldes, at en række reformforslag, som øger arbejdsudbuddet, har en større positiv effekt på sigt pga. den demografiske udvikling.