Notatet redegør for forudsætninger og resultater, der er foranlediget af to eksperimenter, hvor det årlige indvandringsomfang fra vestlige lande øges med netto henholdsvis ca. 5.000 og 10.000 personer relativt til grundforløbet. Merindvandringen udgøres af henholdsvis pendlere og herboende, dvs. ikke-pendlere, og antages at være udpræget erhvervsorienteret. Dette udmønter sig i, at såvel demografisk som socioøkonomisk adfærd antages at afvige fra den typiske vestlige indvandrer. For pendlere er tilknytningen til arbejdsmarkedet yderligere restringeret på en sådan måde, at gruppen ikke kan modtage offentlige indkomstoverførsler ligesom gruppen har et begrænset træk på individuelle offentlige service udgifter. Det antages herudover, at samtlige arbejdsindvandrere betaler fuld skat i Danmark, men at medlemmer af pendlergruppen tager hovedparten af deres disponible indkomst med ud af landet.
Den øgede indvandring foranlediger en stigning i arbejdsstyrken og beskæftigelsen. Den deraf forøgede aktivitet i økonomien fører til højere indtægter til staten, hvilket dominerer stigningen i offentlige udgifter og således giver anledning til en markant forbedring af den finanspolitiske holdbarhed. Relativt til grundforløbet vil en forøget nettoindvandring på 5.000 personer årligt medføre, at holdbarhedsindikatoren forbedres med 1,0 pct. point, hvilket svarer til en årlig forbedring af det primære budget på 18,4 mia. kr. i 2010-niveau2. Forøgelse af nettoindvandringsomfanget til det dobbelte giver anledning til en forbedring af holdbarhedsindikatoren med 2,0 pct. point svarende til en permanent årlig primær budgetforbedring på 34,9 mia. kr. i 2010-niveau.
Pendlernes selvstændige bidrag til forbedringen i holdbarheden udgør i eksperimentet med 5.000 ekstra nettoindvandrere 0,2 pct. point eller 3,9 mia. kr. årligt i 2010-niveau, mens bidraget i eksperimentet med fordobling af nettoarbejdsindvandringsomfanget er 0,5 pct. point eller små 9 mia. kr. årligt.