Danmarks fremtidige befolkning - Befolkningsfremskrivning 2007

Billede af publikationens forside
10-12-2007
Befolkning Befolkning Marianne Hansen Martin Eggert Peter Stephensen

Rapporten præsenterer og dokumenterer DREAMs befolkningsfremskrivning 2007. Bortset fra visse mindre ændringer er nærværende fremskrivning i så vidt omfang som muligt en opdatering af fremskrivningen fra 2006.

Abstract

DREAM har siden 1999 årligt udarbejdet landsdækkende befolkningsfremskrivninger. Datakilder, forudsætninger og beregningsmetode beskrives her sammen med de væsentligste resultater af 2007-fremskrivningen.

Bortset fra visse mindre ændringer er nærværende fremskrivning i så vidt omfang som muligt en opdatering af fremskrivningen fra 2006, hvor opdateringen består af den registrerede udvikling i befolkningen frem til primo 2007. Der laves sidst i papiret en sammenligning med fremskrivningen fra sidste år.

Befolkningsudviklingen er – i overensstemmelse med tidligere år – skrevet 100 år frem i tiden. Det skal understreges, at usikkerheden på befolkningsfremskrivningen er hastigt voksende i fremskrivningens længde. Der er så stor usikkerhed ved især de langsigtede skøn, at resultatet først og fremmest skal fortolkes som en illustration af befolkningsudviklingen og dens sammensætning for det givne sæt antagelser, der anvendes.