Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

01-11-2006

I denne rapport fremlægges DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning for 2006. Fremskrivningen indeholder en vurdering af de økonomiske konsekvenser af velfærdsreformen, der blev indgået forlig om i juni 2006.

Abstract

I denne rapport fremlægges DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning for 2006. Fremskrivningen er baseret på DREAMs befolkningsfremskrivning fra 2006 og indeholder en vurdering af de økonomiske konsekvenser af vel-færdsreformen, der blev indgået forlig om i juni 2006.

Der foretages først en fremskrivning af den langsigtede økonomiske udvikling, som denne ville have set ud uden vedtagelsen af velfærdsreformen. Dette er dels nødvendigt for at kunne vurdere effekten af reformen, men tjener herud-over det formål, at det gør den langsigtede fremskrivning umiddelbart sam-menlignelig med den langsigtede økonomiske fremskrivning, der lå til grund for Velfærdskommissionens anbefaling, jf. Velfærdskommissionen (2006).

Velfærdskommissionens økonomiske fremskrivning var ligeledes lavet ved anvendelse af DREAM, og det er i denne fremskrivning søgt at lægge sig så tæt op af Velfærdskommissionens metode som muligt, således umiddelbare sammenligninger lettes.