Efter færdiggjort uddannelsesforløb antages de opkvalificerede personer at have samme arbejdsmarkedsadfærd som øvrige erhvervsuddannede. Da faglærte i mindre grad end ufaglærte overgår til for eksempel førtidspension, forudsættes personerne, der videreuddannes, at opnå en stærkere erhvervstilknytning i den resterende del af deres liv.
Figur b) ovenfor viser ændringen i antal beskæftigede og antal overførselsmodtagere ved opkvalificeringen i forhold til DREAMs grundforløb.
På kort sigt falder beskæftigelsen som følge af øget uddannelsesaktivitet. Efter 6-7 år skønnes opkvalificering at øge beskæftigelsen i forhold til grundforløbet. På sigt stiger antallet af beskæftigede med cirka 9.500 personer.
Stigningen i beskæftigelsen sker på bekostning af en reduktion i antal bruttoledige, ligesom der ventes et fald i antal personer uden for arbejdsstyrken, der ikke modtager en overførselsindkomst. På lidt længere sigt skønnes ligeledes en reduktion i antal førtidspensionister.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Beskæftigelsesstigningen vurderes at forøge BNP i forhold til DREAMs grundforløb. Samtidig mindskes de offentlige udgifter som andel af BNP. Dette skyldes et fald i indkomstoverførsler, og at individuelt offentligt forbrug er uændret, mens BNP øges. Dette medfører en forbedring af den primære offentlige saldo som andel af BNP.
Derved forbedres den finanspolitiske holdbarhedsindikator med 0,1 pct. af BNP svarende til en forbedring af det primære budget på 2,8 mia. kr. årligt.