COVID-19 situationen har betydet, at der er føjet et yderligere element af usikkerhed til fastlæggelsen af de demografiske bevægelser i årets befolkningsfremskrivning. Pandemien har dermed givet anledning til en lang række nye overvejelser omkring forventningerne til udviklingen i vandringsomfanget, fertiliteten og dødeligheden.
På nogle områder er vi blevet klogere, end vi var for et år siden. Eksempelvis ved vi, at det har været muligt at kontrollere udviklingen i dødeligheden og, at såvel ind- som udvandring er de bevægelser, der udviste de største afvigelser mellem de faktiske og de forventede niveauer i 2020.
Det sidste har motiveret, at der knyttes nogle særlige overvejelser til bestemmelsen af vandringerne i årets fremskrivning. I erkendelse af en fortsat betydelig usikkerhed om udviklingen i selv den nærmeste fremtid er der dog også udvist stor forsigtighed i forbindelse med fastlæggelsen af de øvrige demografiske bevægelser.
Dette forsigtighedsprincip har resulteret i en fremskrivning, der på mange områder minder om Befolkningsfremskrivning 2020. Fra og med 2022 antages vandringsadfærden således i store træk at være sammenfaldende med forudsætningerne i Befolkningsfremskrivning 2020. Mens vandringerne i 2020 således ikke indregnes i vurderingen af den fremtidige ind- og udvandring i hovedparten af fremskrivningen, så medregnes dødeligheden for året på lige fod med tidligere historiske år, når dødeligheden fremskrives. Dette giver anledning til en lille nedjustering i den forventede middellevetid relativt til sidste års vurdering.
Fertiliteten er faldet fra 2019 til 2020 og den faktiske fertilitet i 2020 ligger en del under forventningen for året i Befolkningsfremskrivning 2020, selvom antallet af fødte blot er lidt lavere end ventet. Indregnes fertiliteten for 2020 i vurderingen af den fremtidige fertilitetsudvikling, giver den sædvanlige metode anledning til en væsentligt lavere fertilitet i fremskrivningens første 10 år relativt til sidste års fremskrivning. Specielt er fertiliteten i 2021 skønnet lavere end i 2020. Antallet af fødte i 1. kvartal i 2021 ligger lidt over niveauet i de foregående kvartaler, og der er dermed på den baggrund ikke belæg for at tro, at udviklingen i de første fremskrivningsår er forenelig med, at fertiliteten når sit laveste niveau i 30 år. Af forsigtighedshensyn antages det dermed, at fertiliteten relativt hurtigt tilpasses niveauet i Befolkningsfremskrivning 2020.
Datagrundlaget motiverer, at indvandrere og efterkommere fra vestlige lande nu har en større tilbøjelighed til at skifte til dansk statsborgerskab, mens tendensen er nedjusteret en anelse for ikke-vestlige indvandrere relativt til forudsætningerne i sidste års fremskrivning. Ændringen i naturaliseringstilbøjeligheden fører isoleret set til en stigning i antallet af efterkommere i fremskrivningen. Dette skyldes, at forældrenes oprindelses- og statsborgerskabsstatus afspejler sig i såvel moderens fertilitet som den indbyrdes balance mellem nyfødtes klassificering som personer af dansk oprindelse henholdsvis efterkommere. Stigningen i antallet af efterkommere understøttes af en stigende tendens til, at vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder føder relativt flere børn, der klassificeres som efterkommere frem for personer af dansk oprindelse. Dette afspejler, at de pågældende kvinder i større udstrækning end tidligere stifter familie med en partner, der ikke både er født i Danmark og har dansk statsborgerskab.
Fremskrivningens forudsætninger indebærer, at fødselsoverskuddet stort set konsekvent er lidt lavere end i sidste års fremskrivning, mens det samme er tilfældet med nettoindvandringen på sigt. Dette fører i år 2060 til en befolkning, der forventes at omfatte cirka 6.700 færre personer end i sidste års fremskrivning. Befolkningens sammensætning på oprindelse er dog ændret, som det ses af figuren nedenfor. Antallet af efterkommere er øget, mens der gennem stort set hele fremskrivningen forventes færre indvandrere og personer af dansk oprindelse.