DREAM har udført individuelle fremskrivninger for 42 kommuner

12-12-2017

DREAM har foretaget fremskrivninger af befolkningsudvikling, arbejdsmarkedstilknytning og boligmarkedet i 42 udvalgte kommuner. Fremskrivningerne er udført på SMILE.

På DREAMs mikrosimuleringsmodel er udført individuelle anlyser af befolkningsudvikling, arbejdsmarkedssituation og boligmarkedet i 42 udvalgte kommuner i perioden frem til 2040. Kommunerne tæller blandt andet de såkaldte yderområder.

Med afsæt i den historiske udvikling redegør fremskrivningerne på kommuneniveau for forventningerne til den fremtidige udvikling i befolkningens demografiske karakteristika, familiestruktur (herunder andelen af enlige og par), uddannelsesniveau, tilhørsforhold til arbejdsmarkedet og boligpræferencer frem mod år 2040.

Søgning mod bestemte geografiske områder, dvs. tværkommunale vandringsmønstre, er i stor udstrækning knyttet til udviklingen i disse forhold, der således er afgørende i bestemmelsen af forventningerne til befolkningens urbaniseringstilbøjelighed. Overordnet forventes det, at befolkningens geografiske søgning også fremadrettet fortsat vil rette sig mod kommuner med større byer med afvandring og affolkning af mere fjerntliggende områder til følge.

Læs rapport, som sammenfatter analysen

Rapport for 42 enkeltstående kommuner

Undersøgelsen er finansieret af Realdania Filantropi og omfatter ud over ovenstående sammenfatning 42 selvstændige analyser for de deltagende kommuner.

Disse fylder samlet set mere end 3.200 sider.

Rapporter omhandlede hver af de 42 enkeltstående kommuner kan downloades fra Boligøkonomisk Videncenters hjemmeside