Illustrationsbillede indhold

Transport

På denne side beskrives udviklingen af GrønREFORMs delmodel for dansk luftfart, søfart og landtransport. I introduktionen beskrives modelkravene til delmodellen for transport og hvilke spørgsmål, delmodellen skal kunne besvare. I afgrænsningsafsnittet forklares hvilke fravalg, der er taget, med henblik på at beskrive hvad modellen ikke tager højde for og ikke kan besvare. I dataafsnittet beskrives hvilke datakilder delmodellen for dansk transport trækker på for at imødekomme modelkravene beskrevet i introduktionen.

Introduktion

Delmodellen for transport beskriver virksomhedernes og husholdningernes trafikarbejde og brændstofforbrug samt de heraf afledte udledninger af drivhusgasser og andre forurenende stoffer og de eksterne trængselseffekter. De overordnede modelkrav til transportmodellen er firdelt: For det første skal modellen kunne beskrive de væsentligste individuelle og kollektive transportformer og valget herimellem. For det andet skal modellen også kunne beskrive den gradvise overgang til elektriske køretøjer og anvendelsen af fornybare brændsler i transporten. I lyset af de to ovenstående modelkrav skal modellen endvidere kunne beskrive effekterne af ændringer i skatter på og subsider til de forskellige transportformer og køretøjstyper, heriblandt effekten på drivhusgasudledninger og andre forurenende stoffer fra brændstofforbruget. Endeligt skal modellen på stiliseret vis beskrive effekten af infrastrukturinvesteringer på trængslen og efterspørgslen efter alternative drivmidler som fx elektricitet.

Afgrænsning

I modelleringen af de eksterne effekter fra trafikarbejdet er der lagt et fokus på udledninger og trængsel. Det betyder, at afledte effekter som ulykker, støj og slitage på infrastruktur ikke er inkluderet i delmodellen. Hvor udledninger af drivhusgasser og andre forurenende stoffer stammer fra brændstofforbruget, så relaterer ulykker, støj, slitage og trængsel sig primært til kørslens omfang. Begrundelsen for at medtage trængsel og ikke de øvrige eksterne effekter fra kørselsomfanget skyldes, at husholdninger og virksomheder ikke blot skal betale en direkte monetær omkostning ved transport, men også den tidsomkostning, der er forbundet med transport. Dette er fx af betydning, når effekterne af grønne skattereformer skal analyseres, idet husholdningernes arbejdsudbud er tæt koblet til omfanget af pendling og tidforbruget hertil.

I relation til udledninger fra trafikarbejdet er der lagt fokus på de energirelaterede udledninger af drivhusgasser og andre forurenende stoffer fra trafikarbejdet. Det vil sige, at opstrømsudledninger fra selve produktionen af de forskellige køretøjer ikke modelleres eksplicit. Begrundelsen herfor er, at langt størstedelen af danske køretøjer er udenlandskproduceret, hvorfor udledninger fra produktionsprocessen ikke indgår i udledningerne fra dansk økonomisk aktivitet. De udvalgte energirelaterede emissioner er:

  • Drivhusgasser (metan, lattergas og CO2)
  • Partikelforurening
  • NOx
  • Svovldioxid

Transit modelleres ikke, da der ikke foreligger et tilstrækkeligt datagrundlag til at sige noget om omfanget. Dog medtager delmodellen for transport også udledninger fra danskejet transportaktivitet, der forekommer uden for landets grænser. Dette inkluderes, da en betydelig andel af udledningerne fra danskejede transportmidler sker uden for landets grænser i kraft af, at Danmark er en søfartsnation.

Datagrundlag

Modellen trækker på en række separate datakilder fra Danmarks Statistik, Energistyrelsen, Nationalt Center for Miljø og Energi og Landstrafikmodellen, hvor sidstnævnte huses af Danmarks Tekniske Universitet. Nedenfor beskrives først datagrundlaget til brancheopdelingen af transportmodellen, og hvordan dette imødekommer modelkrav ét. Herefter beskrives datagrundlagene til opdelingen af forskellige køretøjsteknologier. Hertil beskrives også datasættet, der angiver de fremtidige køretøjs- og drivmiddelteknologier, som husholdninger og virksomheder kan investerer i frem mod 2050. Dette dataafsnit afdækker blandt andet, hvordan modelkrav to og tre indarbejdes i delmodellen. Endeligt gennemgås data fra Landstrafikmodellen, som hovedsageligt bruges til at fastlægge delmodellens basisfremskrivning og beskrivelsen af trængselseffekter.

Brancheopdeling

Som basis for opdelingen af de forskellige transportformer anvendes en detaljeret opsplitning af nationalregnskabets 117-branchekategori for transportsektoren. Dette betyder, at transportsektoren i modellen går fra de syv underbrancher i 117-branchekategorien til 15 underbrancher. Opsplitningen er konstrueret med henblik på at lave en hensigtsmæssig opdeling af de væsentligste transportformer, og om der er tale om gods- eller passagertransport. Opdelingen er givet i tabellen nedenfor.

Tabel: Brancheopdeling af transportsektoren

Hovedkategori Transportform Underbranche(r)
Landtransport Tog/metro Godstransport med tog
    Passagertransport med regional- eller fjerntog
    Passager transport med S-togstrafik, lokaltog og metro
Landtransport Bus Passagertransport med bus (nær- og fjerntrafik)
Landtransport Vejkøretøjer ekls. busser Passagertransport med taxi
    Vejgodstransport
    Posttjenester omfattet af forsyningspligten
    Andre post- og kurertjenester
Søfart Skib Maritim godstransport
    Passagertransport med skib
Luftfart Fly Luftfragt
    Passagertransport med fly

 

Opdeling af køretøjs- og drivmiddelteknologier

I nationalregnskabet indgår kun et aggregat for virksomheders og husholdningernes kapital af transportmidler. For at beregne de miljø- og klimamæssige konsekvenser af at bruge dette transportkapitalapparat er det nødvendigt at klassificere hvilken køretøjsteknologi, der er tale om. Derfor opdeles det aggregerede transportkapitalapparat ved hjælp af en beholdningsoversigt fordelt på køretøjsteknologier stillet til rådighed af Danmarks Statistik. For et at begrænse dimensionen af antallet af køretøjsteknologier skelnes der kun mellem den overordnede kategori som fx passagerbil, bus, lastbil og varebil og den dertilhørende drivmiddelstype som fx benzin, diesel og elektricitet. Det betyder også, at der ikke tages højde for fx køretøjets størrelse eller producent. Beholdningsoversigten fra Danmarks Statistik kobles herefter med emissionskoefficienter og brændstofeffektivitetskoefficienter, som stilles til rådighed af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE).

De fremtidige køretøjsteknologier, som husholdninger og virksomheder kan investere i baserer sig på Energistyrelsens Alternativ Drivmiddelmodel, som indeholder et teknologikatalog for repræsentative køretøjsteknologier frem mod 2050. Modellen indeholder ligeledes et teknologikatalog for værker, der producerer drivmidlet samt den infrastruktur, der er nødvendig for at drivmidlet når ud til slutbrugeren. Ved at anvende Alternativ Drivmiddelmodellens teknologikataloger skal delmodellen for transport derfor kunne tage højde for det teknologiske og økonomiske potentiale i hele værdikæden fra produktionen af drivmidlet til den endelige anvendelse af brændstoffet i de forskellige køretøjsteknologier.

Opdeling af transportformål og inklusion af trængselseffekter

Den sidste datakilde, der trækkes på i delmodellen for transport, er kørsler fra Landstrafikmodellen frem mod 2030. Anvendelsen af dette data sker med tre formål: Først og fremmest bruges kørslerne til at fastlægge basisfremskrivningen i delmodellen, således af GrønREFORM beskriver det forventede trafikarbejde frem mod 2030, som angivet af Landstrafikmodellen. Dertil anvendes data også til at opdele trafikarbejdet på formål som fx pendling og fritid. Endeligt skal GrønREFORM replikere effekten af infrastrukturinvesteringer på trængselstid, som forudsagt af Landstrafikmodellen. Da delmodellen for transport ikke har en spatial dimension, så vil estimerede relationer på LTM data indlægges eksogent i GrønREFORM og fastlægge effekten af investeringer i infrastruktur. Målet er dermed, at delmodellen på stiliseret vis skal kunne give et svar på effekten af en udbygning af infrastrukturen.