Illustrationsbillede indhold

DREAM modellens metodemæssige grundlag

DREAM er en makroøkonomisk simulationsmodel, der har været under udvikling siden 1997. Modellen anvendes til at analysere velfærdsstatens langsigtede udfordringer og til at foretage langsigtede evalueringer af økonomisk-politiske tiltag.

Metodemæssigt grundlag

DREAM er en såkaldt ’overlappende generationsmodel’, dvs. en model hvor der findes en husholdning for hver aldersgruppe. I modsætning til de fleste andre makroøkonomiske modeller (som for eksempel ADAM, SMEC, MONA og MAKRO) beskæftiger modellen sig udelukkende med langsigtede problemstillinger. Modellens teoretiske grundlag kan føres tilbage til Auerbach og Kotlikoff (1987) og Blanchard (1985). Disse forfattere beskæftigede sig med problemstillinger omkring den offentlige sektors langsigtede finansiering i en økonomi, hvor forbrugerne har endelig levealder.

Auerbach & Kottlikoff (1987) udviklede en dynamisk simulationsmodel med overlappende generationer af husholdninger, hvor agenterne antages at kende fremtidige indkomster og priser. Hver generation lever et på forhånd fastlagt antal perioder. Modellens produktionsside repræsenteres ved en aggregeret privat produktionssektor. A-K-modellen blev en slags foregangsmodel for andre analyser af dynamiske effekter af finanspolitik. A-K-modellen er designet til at vurdere de dynamiske effekter (effekt er på opsparing og investering over tid) af skatte- og afgiftspolitik samt offentlig udgiftspolitik. For en let tilgængelig introduktion til modellen og en oversigt over dens anvendelser se Kottlikoff (2000).

Inspireret af Auerbach og Kotlikoff, udviklede forskere på Økonomisk institut, Københavns Universitet den såkaldte EPRU-model i starten af 1990’erne. Målsætningen med EPRU-modellen var analyse af skatte og arbejdsmarkedsreformer i Danmark. Modellen blev derfor bygget som en model for en lille åben økonomi. På grund af boligbeskatningens særstilling blev modellen bygget medhenholdsvis en sektor, der producerer boliger, og en sektor, der producerer øvrige varer. Husholdningssektoren tager udgangspunkt i Blanchard (1985), der har konstant (dvs. aldersuafhængig) dødssandsynlighed. Denne forudsætning betyder, at det er muligt analytisk at aggregere de enkelte generationers adfærd til en samlet aggregeret adfærd. Det giver en betydelig reduktion i den samlede computermodels størrelse. Husholdningerne efterspørger i hver periode dels et bundt af ikke-varige varer og dels boliger. Endelig er arbejdsmarkedet i EPRU-modellen karakteriseret ved imperfekt konkurrence. Modellen blev først anvendt i forbindelse med rapporten fra Udvalget for Personbeskatning (1992) og senere til at vurdere ændringer i beskatningen af arbejdsindkomst (Jensen, Nielsen, Pedersen & Sørensen (1994)), ændringer i kapitalindkomstbeskatningen (Jensen, Nielsen, Pedersen & Sørensen (1996)), og til en evaluering af den samlede skattereform fra 1993 (Lange, Pedersen & Sørensen (1999)).

DREAMs opbygning i Danmarks Statistik startede i 1997. Udgangspunktet var EPRU-modellen og en målsætning om et solidt empirisk fundament baseret både på traditionelle nationalregnskabsdata og registerbaseret statistik. Det var en målsætning, at DREAM skulle indeholde en beskrivelse af de regler og institutioner i den virkelige økonomi, som påvirker agenternes incitamenter og derfor ligevægten i økonomien. DREAM blev bygget til at beskrive de strukturelle effekter af konsekvenserne af finanspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken.

Forbrug og opsparing

I DREAM repræsenteres husholdningssektoren ved en husholdning for hver alder. Blanchards forsimplende antagelse om konstant dødssandsynlighed anvendes ikke i DREAM. Størrelsen og sammensætningen af husholdningerne konstrueres, så de afspejler generationernes størrelse, antallet af hjemmeboende børn og vigtige forhold som generationens gennemsnitlige træk på offentlige udgifter til forbrug, overførselsindkomster og arbejdsmarkedstilknytning. Generationernes størrelse er i modellens fremskrivning baseret på den nationale befolkningsfremskrivning, der laves i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og DREAM. En andel af husholdningerne antages at planlægge deres forbrug, time-arbejdsudbud og opsparing således, at de maksimerer en nyttefunktion defineret over deres fremtidige forbrug, time-arbejdsindsats og videregivet arv. Den resterende andel husholdninger forbruger blot deres løbende indkomst (irrationelle såkaldte hand-to-mouth-husholdninger). Det skal understreges, at vigtige beslutninger, så som uddannelsesvalg og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, ikke er endogene valg i DREAM. Disse beslutninger lægges eksogent ind i modellen. Antagelsen om rationel adfærd har derfor kun indflydelse på forbrug, fri opsparing og time-arbejdsudbud. Da de danske regler for arbejdsmarkedspensioner er lagt ind i modellen, er det kun en relativ beskeden del af den samlede opsparing, der en endogent bestemt i modellen. Antagelsen om rationel adfærd er derfor især valgt for at sikre, at husholdningerne spreder forbruget ud over livet.

Produktion og investeringer

Økonomiens produktion varetages i DREAM af aktieselskaber, der givet teknologi, øvrige produktionsfaktorer og kapitalmarkedsforhold, antages at planlægge produktionen og investeringer med henblik på at sikre en så høj værdi af aktiekapitalen som muligt. Det antages, at beslutningstagerne (her virksomhedslederne) ser frem i tiden og indregner forventninger i produktionsplanlægningen. Der er tre brancher i DREAM: En bygge- og anlægsbranche, resten af den private sektor og en offentlig branche.   

Modellen i praksis

Modellen udgøres af et computerprogram (skrevet i GAMS), der indeholder specifikationen af modellens matematiske formulering. Dertil kommer de programmer og systemer, der bruges til at fastlægge modellens datagrundlag og til at rapportere simulationsresultater. Modellens datagrundlag udgøres i princippet af tal fra nationalregnskabet, DREAMs befolkningsfremskrivning, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), lovmodellen samt tal vedrørende beskatning, indkomster, pensionsbidrag og kapitalapparat.

Datamaterialet behandles i formodeller og bringes på en form, der er konsistent med modellens forenklinger af virkeligheden og med de konsistenskrav, som datagrundlaget nødvendigvis må opfylde for at kunne anvendes. Med den relativt detaljerede behandling af den danske økonomi og velfærdsstat er der tale om et stort datagrundlag, så både formodeller og selve simulationsprogrammet kræver et forholdsvist stort computerberedskab - såvel på hardwaresiden og softwaresiden som hos de personer, der skal arbejde med modellen og dens resultater.

Yderligere information

En udførlig beskrivelse af den økonomiske model DREAM kan læses i DREAMs dokumentation. En mindre omfattende oversigt over modellens vigtigste elementer er beskrevet sammen med offentliggørelsen af DREAMs seneste langsigtede økonomiske fremskrivning.

Læs dokumentation af DREAM modellen

Læs langsigtet økonomisk fremskrivning og analyser udført på DREAM

Henvisninger

Auerbach, A. & L. J. Kottlikoff (1987): Dynamic Fiscal Policy, Cambridge University Press.

Blanchard, O. J. (1985): Debt, deficts and finite horizons, Journal of Political Economy, 93, pp. 223-247.

Frederiksen, N. K., N. P. Hansen, H. Jacobsen & P. B. Sørensen (1995): Subsidising consumer services: Effects on employment, welfare, and the informal economy, Fiscal Studies, 16 71-93.

Jensen, S. E. H., S. B. Nielsen, L. H. Pedersen & P. B. Sørensen (1994): Labour tax reform, employment and intergenerational distribution, Scandinavian Journal of Economics, 96 pp. 381-401.

Jensen, S. E. H., S. B. Nielsen, L. H. Pedersen & P. B. Sørensen (1995): Tax policy, housing and the labour market: An intertemporal simulation approach, Economic modelling, 13 pp. 355-382.

Kottlikoff, L. J. (2000): The A-K OLG Model: Its Past, Present, and Future, i Harrison, G. W., S. E. H. Jensen, L. H. Pedersen & T. Rutherford (eds.) Using Dynamic General Equilibrium models for Policy Analysis, Contribution to Economic Analysis no. 248, North-Holland.

Lange, K., L. H. Pedersen & P. B. Sørensen (1998): The Danish Tax Reform Act of 1993: Effects on the Macroeconomy and Intergenerational Welfare, i Andersen, T. M., S. E. H. Jensen & O. Risager (eds.): Macroeconomic Perspectives on the Danish Economy, Macmillan Press

Udvalget om Personbeskatning (1992): Rapport fra Udvalget om Personbeskatning II, København.