Illustrationsbillede indhold

Eksempel på anvendelse

Nedenfor vises et regneeksempel på en analyse udført i DREAM modellen. I undersøgelsen øges erhvervsdeltagelsen med cirka 100.000 personer på sigt, hvilket vurderes at forbedre de offentlige budget med 21,6 mia. kr. årligt.

Alternativt scenarie

Som et regneeksperiment undersøges potentialet i at løfte erhvervsdeltagelsen. Hvad er de samfundsøkonomiske konsekvenser af at øge erhvervsdeltagelsen til det højeste niveau, der faktisk er observeret siden årtusindskiftet? 

Implementering af øget erhvervsdeltagelse

De samfundsøkonomiske effekter af øget arbejdsudbud evalueres i den makroøkonomiske model DREAM. Evalueringen sker i forhold til det såkaldte grundforløb, hvor udgangspunktet er at videreføre den aktuelle indretning af velfærdsordninger, skattesystem mv. og tage højde for den forventede udvikling i demografien. I grundforløbet fastholdes befolkningens arbejdsmarkedsadfærd som observeret i de seneste år (strukturelt). Både den økonomiske politik og erhvervsdeltagelsen korrigeres for den forventede effekt af politiktiltag, som allerede er vedtaget.

Læs mere om udarbejdelsen af DREAMs grundforløb

Effekt på arbejdsstyrken

Effekten af øget erhvervsdeltagelse vurderes i DREAMs socioøkonomiske fremskrivning. Her øges beskæftigelsen for hver gruppe af personer efter alder, køn, herkomst og uddannelsesniveau til samme niveau, som det højeste gruppen har haft på et tidspunkt i perioden 2000-2004 eller 2009-2016.

I det alternative scenarie vurderes arbejdsstyrken i 2025 at være cirka 80.000 personer større, end hvis den hidtidige adfærd var videreført. Efterfølgende år vurderes effekten at stige således, at den forbedrede erhvervsdeltagelse i 2060 vurderes at medføre en stigning i arbejdsstyrken på godt 100.000 personer.

Læs mere om implementering af det alternative scenarie og effekten på erhvervsdeltagelsen

Effekt på den finanspolitiske holdbarhedsindikator

DREAMs fremskrivning af den økonomiske udvikling opsummeres ved den såkaldte finanspolitiske holdbarhedsindikator. Denne udtrykker kort fortalt, hvorvidt de forventede, fremtidige offentlige indtægter er tilstrækkelige til at dække de ventede udgifter.

I DREAMs grundfremskrivning for den økonomiske udvikling er den finanspolitiske holdbarhedsindikator lig 1,3 procent af BNP, jf. tabellen nedenfor. En holdbarhed på 1,3 betyder, at den offentlige sektor årligt har et permanent årligt budgetoverskud svarende til 28,4 mia. kr. (2018-niveau), som den kan bruge uden, at de fremtidige udgifter overstiger de fremtidige indtægter.

I det alternative scenarie vurderes holdbarhedsindikatoren at blive forbedret med 1,0 procent af BNP som følge af øget erhvervsdeltagelse i forhold til grundforløbet. Dette svarer til, at det primære budget i forhold til grundforløbet bliver forbedret med 21,6 mia. kr. årligt (2018-niveau).

 

Tabel 1: Finanspolitisk holdbarhedsindikator.

  Pct. af BNP Årligt beløb (mia. 2018-kr.)
DREAM grundforløb 1,3 28,4
Alternativt scenarie 2,3 50,0

 

Læs en introduktion til finanspolitisk holdbarhed

Forklaring af de økonomiske effekter ved et arbejdsudbudsstød

I det alternative scenarie øges arbejdsudbuddet, der i ligevægt fører til et fald i lønniveauet. Som følge heraf sker et fald i virksomhedernes omkostninger, der giver sig udslag i lavere priser. Imidlertid er faldet i lønningerne større end prisfaldet, og derfor sker der et fald i virksomhedernes produktrealløn. En lavere produktrealløn forårsager, at virksomhederne efterspørger mere arbejdskraft, og den kombinerede effekt af et øget arbejdsudbud og en øget efterspørgsel efter arbejdskraft er en ny ligevægt på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen er øget ved en lavere (produktreal-)løn. Faldet i lønniveauet giver som nævnt også et fald i færdigvarepriserne, og den kombinerede effekt er et fald i reallønnen for lønmodtagerne. 

Forsyningsbalancen

Øverste halvdel af tabel 2 nedenfor viser effekterne på de enkelte komponenter i forsyningsbalancen. Forsyningsbalancen består af privatforbruget, det offentlige forbrug, samlede investeringer og nettoeksporten, som samlet set summer til BNP. Det ses, at stigningen i BNP især forårsages af en stigning i eksporten, der skyldes, at de faldende indenlandske priser øger efterspørgslen fra udlandet, og af højere investeringer, der afspejler, at (specielt de private) virksomheder som følge af den øgede beskæftigelse ønsker også at øge anvendelsen af kapital i produktionen.

Privatforbruget stiger realt (men falder i løbende priser) væsentligt mindre end BNP, hvilket skyldes, at de personer, der overgår til beskæftigelse i et vist omfang tages fra gruppen af indkomstoverførselsmodtagere, og dermed er indkomstfremgangen for disse personer mindre end ”den rene effekt” af at komme i beskæftigelse, og derudover sker der som nævnt et fald i reallønnen, der også rammer de personer, der i forvejen var i beskæftigelse.

Importen stiger grundet den højere efterspørgsel fra husholdninger og virksomheder, idet dog denne effekt dæmpes af lavere indenlandske priser, der isoleret set indebærer substitution væk fra import. Der er ingen priseffekter i importen, da de udenlandske priser er eksogene i DREAM.

Det offentlige forbrug består af kollektivt offentligt forbrug (med omkring 40 pct.) og individuelt offentligt forbrug (de resterende 60 pct.). I DREAMs fremskrivning følger det kollektive forbrug BNP, og det stiger derfor i forhold til grundforløbet, mens det individuelle offentlige forbrug antages at følge det demografiske træk, der ikke ændres i scenariet. Både kollektivt og individuelt offentligt forbrug bliver billigere, når lønningerne falder. Dette er forklaringen på det samlede fald i offentligt forbrugs andel af BNP.

Den begrænsede stigning i det reale offentlige forbrug er forklaringen på, at stigningen i den samlede beskæftigelse for størstedelens vedkommende finder sted i den private sektor, som det ses i den nedre del af tabellen. Arbejdsløsheden er praktisk talt upåvirket, svarende til at både antallet af beskæftigede og antallet af arbejdsløse ændres proportionalt med arbejdsstyrken

Tabel 2: Makroøkonomiske variabler, ændring ift. grundforløb.

  2025203020402050
  Procentvis ændring
BNP 1,1 1,0 1,1 1,1
Privatforbrug -0,2 -0,2 -0,2 -0,2
Offentligt forbrug -0,7 -0,8 -0,9 -0,9
Eksport 3,6 4,2 4,6 4,8
Import 1,7 1,7 1,8 1,9
Private investeringer 2,9 2,0 2,1 2,1
Offentlige investeringer -0,8 -0,8 -0,8 -0,7
  Absolut ændring i 1.000 personer
Beskæftigelse 78 82 90 96
- Offentlig sektor 68 72 79 84
- Privat sektor 10 10 11 12
  Ændring i procentpoint
Arbejdsløshed 0,02 0,03 0,03 0,04

 

De offentlige finanser

Tabel 3 viser effekterne på de vigtigste komponenter på det offentlige budget. Overordnet set stiger det primære budgetoverskud i fremskrivningen, hvilket dækker over et fald i både indtægter og i udgifter, men hvor udgifterne falder mest.

Faldet i indtægterne dækker især over et fald i de direkte skatter, der er forårsaget af, at reallønnen for de beskæftigede falder, og at de personer, der tilflyder arbejdsstyrken overgår (delvist) fra at modtage overførselsindkomst. Også de indirekte skatter samt øvrige indtægter falder, hvilket skyldes det lavere prisniveau.

Faldet i udgifterne er dels drevet af lavere udgifter til individuelt offentligt forbrug som følge af fald i udgifterne til (real-)løn og dels af et fald i indkomstoverførslerne. Sidstnævnte skyldes selvsagt lavere udgifter til overførselsindkomster, når et øget antal personer overgår til arbejdsstyrken og beskæftigelse, men også at satserne for indkomstoverførsler (delvist) følger faldet i lønningerne pga. satsreguleringen.

Tabel 3: Offentlige finanser, ændring ift. grundforløb.

  2025203020402050
Ændring i procentpoint i andel af BNP
Budgetoverskud 1,12 1,34 1,93 2,52
- Primært budgetoverskud 0,91 0,91 0,99 1,01
    Indtægter -0,38 -0,40 -0,42 -0,42
        Direkte skatter -0,28 -0,28 -0,29 -0,29
        Indirekte skatter -0,04 -0,06 -0,07 -0,07
        Andre indtægter -0,06 -0,06 -0,06 -0,06
    Udgifter -1,29 -1,32 -1,41 -1,43
        Kollektivt forbrug 0,00 0,00 0,00 0,00
        Individuelt forbrug -0,43 -0,45 -0,50 -0,52
        Indkomstoverførsler -0,82 -0,82 -0,86 -0,86
        Øvrige udgifter -0,05 -0,05 -0,05 -0,05
- Nettorenteudgifter -0,21 -0,43 -0,93 -1,51

 

Den primære offentlige saldo

Figur 1 nedenfor viser ændringen i den primære saldo i det alternative scenarie med øget erhvervsdeltagelse i forhold til grundforløbet. Som tidligere nævnt svarer den viste udvikling til, at den finanspolitiske holdbarhedsindikator forbedres med 1,0 procent af BNP.

Figur 1: Primær offentlig saldo, ændring ift. grundforløb.

Figuren viser ændringen i det primære offentlige budget i forhold til grundforløbet. Det ses, at det primære budget forbedre med lige knap 1 procent af BNP gennem hele fremskrivningsperioden.