Illustrationsbillede indhold

Introduktion befolkningsfremskrivning

Med afsæt i skøn for udviklingen i fertilitet, dødelighed samt ind- og udvandring fremskrives udviklingen i den herboende befolkning. Fremskrivningen belyser ud over udviklingen i befolkningens størrelse også ændringer i befolkningens sammensætning på køn, alder, oprindelse og opholdsgrundlag. Fremskrivningen udarbejdes én gang årligt i samarbejde med Danmarks Statistik.

Formål

Fremskrivningen har til formål at give en vurdering af ikke blot udviklingen i den samlede danske befolkning, men også af udviklingen i befolkningens sammensætning på køn, alder, oprindelse og opholdsgrundlag. Af speciel interesse for vurderingen af de fremtidige samfundsøkonomiske udfordringer er udviklingen i aldersstrukturen og befolkningens forventede levetid.

Ud over at udgøre det demografiske fundament for DREAMs uddannelsesfremskrivning og DREAMs socioøkonomiske fremskrivning, tager Danmarks Statistik udgangspunkt i den nationale befolkningsfremskrivning ved vurdering af den fremtidige befolkningsudvikling i Danmarks 98 kommuner.

Beskrivelse

Udviklingen i befolkningens størrelse og sammensætning er overordnet bestemt ud fra udviklingen i antallet af fødte og døde samt indvandrede og udvandrede. Hvis antallet af fødte og indvandrede er højere end antallet af døde og udvandrede, er befolkningsvæksten positiv, hvilket i nyere tid har kendetegnet den historiske udvikling i Danmark. Forskellen mellem antallet af fødte og døde benævnes fødselsoverskuddet, mens nettoindvandringen udgøres af forskellen mellem antallet af indvandrede og udvandrede. Den positive befolkningsudvikling finder sin årsag i både et positivt fødselsoverskud og en positiv nettoindvandring. Dette billede forventes at fortsætte.

De overordnede demografiske bevægelser dækker over en betydelig variation på tværs af befolkningens underliggende karakteristika. Eksempelvis er ind- og udvandringstilbøjeligheden typisk højest for personer i begyndelsen og midten af 20´erne, vestlige indvandrere har generelt en større tendens til at udvandre sammenlignet med ikke-vestlige indvandrere og kvinder har en lavere dødelighed end mænd i de ældre aldersgrupper. 

Der er en betydelig usikkerhed knyttet til fremskrivningen af de demografiske bevægelser. Dette vedrører i særdeles skønnet over det fremtidige indvandringsomfang. Dette skal tilskrives, at indvandringsområdet både er politisk reguleret og underlagt udviklingen i internationale forhold, der på forhånd er vanskelige at vurdere udviklingen i. Den ekstraordinære indvandring af flygtninge i 2015 er et godt eksempel på disse udfordringer. Antallet af fødte varierer også betydeligt fra år til år og udgør en anden central kilde til, at udviklingen i befolkningen kan være vanskelig at skønne over. Udviklingen i befolkningens dødelighed har været relativt stabil gennem en længere årrække, men den generelle udvikling kan dog nemt undervurdere den faktiske dødelighed i år præget af ekstraordinære omstændigheder så som sygdomsepidemier og ekstreme klimatiske forhold. 

Fremskrivningen giver bl.a. et skøn over udviklingen i forholdet mellem personer inden og uden for den erhvervsaktive alder, et forhold, der er helt afgørende for vurdering af de finanspolitiske udfordringer, som de kommende generationer kan forvente at imødese. Den overordnede tendens i fremskrivningen er en forventning om, at der i fremtiden bliver færre inden for den erhvervsaktive alder relativt til befolkningen udenfor.

Se den forventede udvikling i befolkningen ifølge vores seneste fremskrivning

Anvendelse

Den nationale befolkningsfremskrivning udgør det demografiske grundlag til DREAMs uddannelsesfremskrivning og DREAMs socioøkonomiske fremskrivning, der opdeler befolkningen yderligere på henholdsvis højst fuldførte uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Udviklingen i dødeligheden og dermed befolkningens forventede levetid anvendes specielt til vurdering af stigningen i den forventede efterløns- og tilbagetrækningsalder i overensstemmelse med reglerne i Tilbagetrækningsreformen fra 2011, hvilket benyttes i den socioøkonomiske fremskrivning.

Danmarks Statistik tager udgangspunkt i den nationale befolkningsfremskrivning ved vurdering af den fremtidige befolkningsudvikling i Danmarks 98 kommuner (link til DST) og fremskrivningen dikterer desuden den overordnede demografiske udvikling i DREAMs mikrosimulationsmodel SMILE (link til alignmentafsnittet).

Link til Danmarks Statistiks kommunale befolkningsfremskrivning

Læs om tilpasning af befolkningsudviklingen i mikrosimuleringsmodellen SMILE

Modellen anvendes desuden til vurderinger af ændringer i befolkningens størrelse og sammensætning som følge af ændringer i de demografiske bevægelser så som indvandringsomfanget, fertiliteten eller udviklingen i dødeligheden. Konsekvenserne for arbejdsstyrken og de offentlige finanser kan efterfølgende evalueres i henholdsvis den socioøkonomiske fremskrivning og vores økonomiske modeller.

Baggrund

Et nødvendigt input til DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning er en arbejdsstyrkefremskrivning - og dermed også en befolkningsfremskrivning - med en meget lang tidshorisont. Sammen med et ønske om at kunne udarbejde økonomiske analyser af alternative antagelser om udviklingen i de demografiske bevægelser, har dette motiveret, at DREAM har udarbejdet nationale befolkningsfremskrivninger helt tilbage fra 1999. 

Siden 2010 har DREAM dog indgået i et samarbejde med Danmarks Statistik om udarbejdelsen af den officielle nationale befolkningsfremskrivning for Danmark. Danmarks Statistik havde forud for dette tidspunkt også udarbejdet såvel nationale som regionale fremskrivninger. Ud over forbedrede sparringsmuligheder med andre officielle fremskrivningsinstitutioner i specielt Norden, så har samarbejdet elimineret den forvirring som eksistensen af to nationale fremskrivninger gav anledning til. Danmarks Statistik varetager fortsat selvstændigt udarbejdelsen af de regionale befolkningsfremskrivninger.

Fremskrivningsmodellen videreudvikles løbende. I 2018 blev det muligt at identificere børn af efterkommere i modellen (Link) og senest er udviklingen i antallet af herboende indvandrere nuanceret på opholdsgrundlag. Sidstnævnte muliggør at eksempelvis uddannelsesadfærd og arbejdsmarkedstilknytning også kan tillades at variere på tværs af dette forhold. 

Fremskrivningsmetode

I modellen fremskrives befolkningen år for år med afsæt i demografiske bevægelser, dvs. fødte og indvandrede øger befolkningen, mens døde og udvandrede fører til en nedskrivning af befolkningstallet. Udgangspunktet for fremskrivningen er en startbefolkning fordelt på køn, alder, oprindelse og for indvandreres vedkommende opholdsgrundlag. De demografiske bevægelser er fordelt på de samme dimensioner og er typisk bestemt som produktet af en sandsynlighed og en såkaldt risikogruppe. Eksempelvis bestemmes antallet af døde et givet år som produktet af en dødssandsynlighed og befolkningstallet ved årets begyndelse. 

For sandsynlighederne gælder, at de enten antages konstante gennem fremskrivningen eller antages at variere over tid. Ind- og udvandringssandsynlighederne antages således konstante, mens såvel dødelighed som fertilitet er dynamiske størrelser. Fælles for sandsynlighederne er, at de alle er bestemt med afsæt i historiske data og tendenser.

Læs yderligere beskrivelse af fremskrivningsmetoden