Illustrationsbillede indhold

Tilbagetrækningsreformers betydning for arbejdsstyrkens størrelse

Fremadrettet justeres pensionsalderen i forhold til udviklingen i levetiden. Dette betyder en kraftig stigning i pensionsalderen de kommende årtier. Nedenfor beskrives det, hvordan den ventede effekt af øget folkepensionsalder indregnes i fremskrivningen.

Arbejdsstyrken ventes at stige kraftigt de kommende årtier. Stigningen i arbejdsstyrken er hovedsageligt drevet af senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Af den samlede stigning i arbejdsstyrken fra i dag til midten af det nuværende århundrede skønnes tre fjerdedele således at følge af de vedtagne tilbagetrækningsreformer.

Læs om den ventede udvikling i arbejdsstyrken

Skøn over effekt af øget folkepensionsalder

Når muligheden for folkepension udskydes til senere i livet, vil nogle af de aldersgrupper, som i dag er berettigede til at modtage folkepension, ikke længere have mulighed herfor, før de opfylder de nye alderskrav. Når DREAM fremskriver udviklingen i befolkningens arbejdsmarkedstilknytning indregnes sådanne effekter, idet der er udviklet en metode til at skønne over, hvordan strukturen i tilbagetrækningsmønsteret vil ændre sig, når folkepensionsalderen reguleres opad.

Trin 1: Ledige og grupper uden for arbejdsstyrken

Metoden består af to trin. Først korrigeres aldersprofilen for andelen af befolkningen, som er ledige eller uden for arbejdsstyrken. Som eksempel på korrektionsmetoden betragtes andelen af befolkningen, som modtager førtidspension. I aldersgruppen umiddelbart inden pensionsalderen er førtidspension den statuskategori, som indeholder den største andel af befolkningen foruden beskæftigede.

Figur 1 viser den aldersbetingede andel af befolkningen, som modtager førtidspension. Når alderen stiger, øges tilgangen til førtidspension, hvorfor andelen af førtidspensionister er stigende over alder. Andelen af førtidspensionister vises i to tilfælde. Dels rådata fra 2017, som på nuværende tidspunkt er det senest tilgængelige dataår. Her er overgang til folkepension mulig ved 65 år. Dels en fiktiv aldersprofil for år 2040 hvor overgang til folkepension først er mulig fra man fylder 70 år.

Når folkepensionsalderen øges, videreføres den gennemsnitlige stigningstakt for de 55-64-årige i det antal aldre, pensionsalderen stiger. En tilsvarende korrektion foretages for øvrige statuskategorier indeholdende ledige og øvrige personer uden for arbejdsstyrken.

 

Figur 1: Andel på førtidspension, folkepensionsalder 65 og 70 år.

Figurens hovedpointer er forklaret i teksten.

Trin 2: Beskæftigede

Når der er skønnet over udviklingen i alle øvrige statuskategorier end ordinært beskæftigede (i trin 1) kan beskæftigelsesfrekvensen residualberegnes som metodens trin 2.

Dette resulterer i beskæftigelsesfrekvensen vist i figur 2. Den anvendte metode for ledige samt personer uden for arbejdsstyrken medfører, at den faldende erhvervsdeltagelse, som i dag observeres for personer i alderen fra midten af 40’erne frem til pensionsalderen, antages at fortsætte i de ekstra år på arbejdsmarkedet, som følger af øget pensionsalder.

 

Figur 2: Beskæftigelsesfrekvens, folkepensionsalder 65 og 70 år.

Figurens hovedpointer er forklaret i teksten.

Metoden til korrektion for øget folkepensionsalder er grundigt beskrevet i dokumentationen af DREAMs socioøkonomiske fremskrivning.

Læs dokumentation af fremskrivningen