Illustrationsbillede indhold

Introduktion til fremskrivning af arbejdsmarkedstilknytning

I fremskrivningen opdeles den fremtidige danske befolkning efter tilknytning til arbejdsmarkedet som beskæftiget, ledig, studerende, pensionist mv. Fremskrivningen af arbejdsmarkedstilknytning kaldes også socioøkonomisk fremskrivning.

Formål

Fremskrivningen af arbejdsmarkedstilknytning har til formål at give en vurdering af udviklingen i arbejdsstyrken og antal overførselsmodtagere fremadrettet. Desuden skal fremskrivningen kunne anvendes til at vurdere effekten af politiske tiltag på arbejdsstyrke og antal overførselsmodtagere.

Beskrivelse

På længere sigt bestemmes udviklingen i arbejdsstyrken og antal overførselsmodtagere hovedsageligt af udviklingen i befolkningens sammensætning efter alder, herkomst og uddannelsesniveau. Når for eksempel ældre udgør en større andel af befolkningen, kan vi forvente, at antallet af folkepensionister øges.

Herudover vil gældende politiske regler have afgørende betydning for arbejdsstyrkens størrelse. Dette gælder i høj grad de politisk aftalte forhøjelser af folkepensionsalderen. Når muligheden for folkepension udskydes til senere i livet, vil nogle af de aldersgrupper, som i dag er berettigede til at modtage folkepension, ikke længere have mulighed herfor, før de opfylder de nye alderskrav. I fremskrivningen indregnes sådanne effekter, idet der skønnes over, hvordan strukturen i tilbagetrækningsmønsteret vil ændre sig, når folkepensionsalderen reguleres opad.

Resultatet af fremskrivningen er et kvalificeret bud på, hvor mange danskere, der fremadrettet vil være til rådighed for arbejdsmarkedet som beskæftigede eller ledige, hvor mange der vil være uden for arbejdsmarkedet som førtidspensionister eller efterlønsmodtagere og hvor mange, der vil være gået på folkepension.

Se den forventede udvikling i arbejdsstyrken ifølge vores seneste fremskrivning

Anvendelse af fremskrivningen 

Den såkaldte grundfremskrivning giver DREAMs vurdering af den mest sandsynlige udvikling i arbejdsstyrken og antal overførselsmodtagere. Grundfremskrivningen benyttes som input i DREAMs økonomiske modeller. Her har udviklingen i antallet af beskæftigede, efterlønsmodtagere, folkepensionister mv. for eksempel betydning for den offentlige sektors skatteindtægter samt udgifter til offentlige overførsler.

Modellen anvendes desuden selvstændigt til vurderinger af den forventede fremtidige arbejdsstyrke som følge af ændringer i arbejdsmarkedspolitikken, studieadfærden eller ændringer i den demografiske udvikling. De makroøkonomiske effekter af sådanne tiltag kan efterfølgende evalueres i vores økonomiske modeller

Se eksempel på anvendelse af den socioøkonomiske fremskrivning, hvor effekten af en anden udvikling i folkepensionsalderen vurderes

Baggrund

Vurderinger af den økonomiske udvikling på langt sigt er hovedsageligt drevet af udviklingen i arbejdsstyrken. Langsigtede fremskrivninger af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning har derfor altid været en del af DREAMgruppens arbejde. Fremskrivningsmodellen er løbende videreudviklet sideløbende med DREAMs øvrige modeller. For eksempel muliggjorde udviklingen af vores uddannelsesfremskrivning, at befolkningens stigende uddannelsesniveau fremadrettet kunne have en positiv effekt på udviklingen i den gennemsnitlige erhvervsdeltagelse.

Fremskrivningsmetoden

Ideen i fremskrivningen er at inddele den fremadrettede befolkning i grupper efter alder, køn, herkomst og uddannelsesniveau (samlet set kaldet baggrundskarakteristika). Udviklingen i antal personer i hver gruppe er bestemt af uddannelsesfremskrivningen. 

I nærværende fremskrivning opdeles persontallet i hver gruppe yderligere efter arbejdsmarkedstilknytning. Opdelingen sker ved anvendelse af såkaldte bestandsfrekvenser. Frekvensen angiver, hvor stor en andel af gruppen, der befinder sig i hver enkelt kategori af arbejdsmarkedsstatus.

I fravær af politiske reformer baseres fremskrivningen på en antagelse om, at en person med givne karakteristika fremover vil have tendens til at have samme arbejdsmarkedstilknytning, som en tilsvarende person har i dag. Frekvenserne fastsættes således ud fra de adfærdsmønstre, som observeres historisk. Dog korrigeres adfærden for den forventede effekt af arbejdsmarkedspolitiske tiltag.

Læs en mere uddybende beskrivelse af fremskrivningsmetoden