Illustrationsbillede indhold

Metode til fremskrivning af arbejdsmarkedstilknytning

Der foretages en fremskrivning af arbejdsstyrkens størrelse og af udviklingen i antal modtagere af indkomsterstattende ydelser.

Formålet med fremskrivningen er at skønne over det fremtidige antal beskæftigede, ledige, studerende, pensionister mv. Dette sker med udgangspunkt i eksisterende fremskrivninger af befolkningens størrelse og uddannelsesniveau, som ved hjælp af såkaldte bestandsfrekvenser underopdeles efter arbejdsmarkedsstatus. Frekvenserne korrigeres for den skønnede effekt af vedtaget arbejdsmarkedspolitik.

Fremskrivningsmetoden

Ideen i fremskrivningen er at inddele den fremadrettede befolkning i grupper efter alder, køn, herkomst og uddannelsesniveau (samlet set kaldet baggrundskarakteristika). Udviklingen i antal personer i hver gruppe er bestemt af DREAMs befolknings- og uddannelsesfremskrivning. Persontallet i hver gruppe opdeles yderligere efter arbejdsmarkedstilknytning. Opdelingen sker ved anvendelse af såkaldte bestandsfrekvenser. Frekvensen angiver, hvor stor en andel af gruppen, der befinder sig i hver enkelt kategori af arbejdsmarkedsstatus.

For hvert år i fremskrivningsperioden multipliceres bestandsfrekvensen på den samlede befolkning med givne baggrundskarakteristika, hvorved den samlede befolkning yderligere opdeles på arbejdsmarkedsstatus. I fremskrivningsmodellen indgår i alt 36 statuskategorier.

Fastsættelse af bestandsfrekvenser

For hvert kombination af baggrundskarakteristika fastsættes en frekvens, der angiver, hvor stor en andel med præcis disse karakteristika, der befinder sig i hver af de anvendte statuskategorier. Bestandsfrekvenserne beregnes på baggrund af de historiske observerede adfærdsmønstre for hver gruppe af baggrundskarakteristika. Adfærden registreres ud fra data fra Danmarks Statistik.

Den faktisk observerede erhvervsdeltagelse korrigeres, så fremskrivningen baseres på et konjunkturneutralt år. Herved vil midlertidige udsving som følge af, at økonomien befinder sig i en høj- eller lavkonjunktur, ikke have effekt på fremskrivningsresultatet. Dette er mest retvisende for udviklingen i arbejdsstyrke og antal overførselsmodtagere på mellemlangt og lagt sigt.

I fravær af politiske reformer baseres fremskrivningen på en antagelse om, at en person med givne baggrundskarakteristika fremover vil have tendens til at have samme arbejdsmarkedstilknytning, som en tilsvarende person har i dag.

Arbejdsmarkedspolitik i fremskrivningen

Det anvendte fremskrivningsprincip tager højde for ændringer i befolkningens sammensætning efter baggrundskarakteristika, men metoden indregner som udgangspunkt ikke effekten af eventuelle adfærdsændringer. Findes der initiativer, som formodes at ændre befolkningens arbejdsmarkedstilknytning, er det således nødvendigt aktivt at korrigere bestandsfrekvenserne, så den skønnede effekt af tiltaget opnås.

I fremskrivningen korrigeres de anvendte bestandsfrekvenser for den forventede effekt af vedtaget arbejdsmarkedspolitik. Størst effekt har korrektionen for stigende folkepensionsalderen fremadrettet. Når muligheden for folkepension udskydes til senere i livet, vil nogle af de aldersgrupper, som i dag er berettigede til at modtage folkepension, ikke længere have mulighed herfor, før de opfylder de nye alderskrav. I fremskrivningen indregnes sådanne effekter, idet der er udviklet en metode til at skønne over, hvordan strukturen i tilbagetrækningsmønsteret vil ændre sig, når folkepensionsalderen reguleres opad.

I fremskrivningen indregnes desuden den vurderede effekt af øvrige arbejdsmarkedspolitiske tiltag som for eksempel reformer af dagpenge, fleksjob og førtidspension. De anvendte reformeffekter vurderes uden for modellen.

Se eksempel på korrektion af bestandsfrekvenser for den ventede effekt af øget folkepensionsalder