Illustrationsbillede indhold

Eksempel på analyse

Som et eksempel på en analyse udført i den socioøkonomiske fremskrivning undersøges potentialet i at øge den gennemsnitlige erhvervsdeltagelse

Alternativt scenarie

Der ønskes en undersøgelse af potentialet i at løfte erhvervsdeltagelsen. Hver meget kan beskæftigelsen realistisk set øges, og hvordan vil øget beskæftigelse påvirke samfundsøkonomien herunder de offentlige finanser?
Undersøgelsen udføres som et regneeksperiment, hvor erhvervsdeltagelsen øges til det højeste niveau, der faktisk er observeret siden årtusindskiftet.

Implementering af øget erhvervsdeltagelse

For hver gruppe af personer efter alder (30-64 år i 2016), køn, herkomst og uddannelsesniveau (dog ikke ufaglærte) forudsættes det, at beskæftigelsen i det alternative scenarie når samme niveau, som det højeste gruppen har haft på et tidspunkt i perioden 2000-2004 eller 2009-2016.

I årene op til finanskrisen observeredes en så høj beskæftigelse, at det er tvivlsomt, hvorvidt situationen kan genopstå under normale konjunkturer. Der ses derfor bort fra årene 2005-2008.

Erhvervsdeltagelsen ændres ikke for unge under 30 år, da de i dag uddanner sig mere end for år tilbage. Derfor arbejder de unge mindre. Gruppen af ufaglærte er blevet mindre de seneste årtier. Samlet set er gruppen blevet ”svagere” og vil derfor næppe kunne opnå samme beskæftigelsesomfang som tidligere. Derfor indgår ufaglærte heller ikke i regnestykket.

Figuren nedenfor viser, hvor stor en andel af hver årgang, som står til rådighed for arbejdsmarkedet (erhvervsfrekvensen). Det ses, at den gennemsnitlige erhvervsdeltagelse for de 30-64 årige vurderes at blive øget med i størrelsesordenen 2,8 procentpoint i forhold til den faktiske erhvervsfrekvens i 2016, såfremt erhvervsdeltagelsen havde været på det højeste niveau observeret siden årtusindeskiftet.

 

Figur: Erhvervsdeltagelse i grundforløb og alternativt scenarie.

Figur, som viser at erhvervsdeltagelsen i det alternative scenarie øges med i gennemsnit 2,8 procentpoint for de 30-64-årige i forhold til grundforløbet. For øvrige aldersgrupper er erhvervsdeltagelsen uændret. Stigningen er lidt større for de unge (i gennemsnit 3,8 procentpoint for de 30-40-årige) end for ældre.

Effekt på arbejdsstyrken

Det såkaldte grundforløb viser den ventede udviklingen i arbejdsstyrken, hvis erhvervsdeltagelsen fastholdes på samme (strukturelle) niveau som senest observeret.

Figuren nedenfor viser arbejdsstyrken i grundforløbet og i det alternative scenarie med højere erhvervsdeltagelsen. Forhøjes erhvervsdeltagelsen til det højeste historiske niveau, vurderes arbejdsstyrken i 2025 at være cirka 80.000 personer større, end hvis den hidtidige adfærd var videreført.

Læs om udviklingen i arbejdsstyrken i grundforløbet

 

Figur: Arbejdsstyrken i grundforløb og alternativt scenarie.

Figuren viser forskellen i arbejdsstyrken i grundforløb og alternativt scenarie. I perioden 2020-2075 er arbejdsstyrken i alternativforløbet knap 100.000 personer større i alternativet end i grundforløbet. I begyndelsen af fremskrivningen er forskellen cirka 80.000 personer. Dette øges over tid, så forskellen omkring 2075 er omkring 110.000 personer.

Samfundsøkonomiske effekter

Øget beskæftigelse påvirker økonomien positivt. BNP vurderes i 2025 at stige med 50 mia. kr., hvis erhvervsdeltagelsen øges til sit højeste historiske niveau som ovenfor beskrevet.

DREAMs fremskrivning af den økonomiske udvikling opsummeres ved den såkaldte finanspolitiske holdbarhedsindikator. Denne udtrykker kort fortalt, hvorvidt de forventede, fremtidige offentlige indtægter er tilstrækkelige til at dække de ventede udgifter.

I DREAMs grundfremskrivning for den økonomiske udvikling er den finanspolitiske holdbarhedsindikator lig 1,3 procent af BNP, jf. tabellen nedenfor. En holdbarhed på 1,3 betyder, at den offentlige sektor årligt har et permanent årligt budgetoverskud svarende til 28,4 mia. kr. (2018-niveau), som den kan bruge uden, at de fremtidige udgifter overstiger de fremtidige indtægter.

I det alternative scenarie vurderes holdbarhedsindikatoren at blive forbedret med 1,0 procent af BNP som følge af øget erhvervsdeltagelse i forhold til grundforløbet. Dette svarer til, at det primære budget i forhold til grundforløbet bliver forbedret med 21,6 mia. kr. årligt (2018-niveau).

De samfundsøkonomiske effekter af et øget arbejdsudbud er evalueret i den makroøkonomiske model DREAM.

 

  Holdbarhedsindikator
  Pct. af BNP Årligt beløb (mia. 2018-kr.)
DREAM grundforløb 1,3 28,4
Alternativt scenarie 2,3 50,0

 

Læs en introduktion til finanspolitisk holdbarhed

Læs forklaring af de økonomiske effekter ved et arbejdsudbudsstød