Illustrationsbillede indhold

Identifikation af udsatte boligområder

Boligmarkedet

Udsatte boligområder identificeres for perioden 1987-2017 på baggrund af en automatiseret algoritme. Det findes, at den geografiske placering af de udsatte boligområder har været nogenlunde stabil over den betragtede 30-årige periode.

Udsatte nabolag

Identifikationen af udsatte boligområder tager udgangspunkt i nabolag. Et nabolag defines unikt for hver enkelt bolig i Danmark. Nabolaget indeholder de 1.000 beboere, som bor tættest ved den betragtede bolig.

Ud fra oplysninger om indkomstforhold, uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning og kriminalitetsomfang på disse 1.000 personer gives nabolaget hørende til hver bolig en unik score. En lav scoreværdi betyder, at nabolaget har en høj koncentration af beboere med lav indkomdt, en høj andel af ufaglærte, mange beboere er uden for arbejdsstyrken og andelen af beboere, som har modtaget en dom for kriminalitet, er høj. Et sådan nabolag karekteriseres som udsat.

En scoreværdi tæt ved nul angiver, at beboerne i nabolaget - ud fra de fire parametre - modsvarer den gennemsnitlige dansker. Nabolag med en høj score kaldes bedre stillede, idet beboere har relativt høj indkomst, er veluddannede, en høj andel er i arbejde, og få er dømt for kriminalitet.

Læs mere om beregningen af scoreværdier og se værdiernes geografiske placering

Identifikation af udsatte boligområder

Et udsat boligområde opstår, hvis der er en tendens til, at relativt svage borgere bosætter sig inden for samme, afgrænsede geografiske område. Dette vil være tilfældet, hvis de mest udsatte nabolag (nabolagene med lavest score jf. definitionen ovenfor) ligger i "klumper" og dermed ikke er jævnt fordelt over Danmarkskortet. 

Identifikationen af udsatte boligområder er som følger: Udvælg de fem procent mest udsatte nabolag og søg blandt disse, om der kan identificeres klynger af ejendomme, hvori der bor mindst 1.000 beboere. Hver klynge, der opfylder disse kriterier, defineres som et udsat boligområde.

De mest udsatte nabolag er potentielle udsatte boligområder. Men for at blive karakteriseret som et udsat boligområde skal nabolagene altså ligge tilstrækkeligt geografisk tæt, og området skal være af en vis størrelse.

Udsatte boligområders geografiske placering

I 2017 er de udsatte boligområder fordelt på 38 kommuner. Figur 1 nedenfor viser den geografiske placering af de identificerede udsatte områder i 1987 og 2017. De blå prikker viser et udsat boligområde, mens de turkis prikker angiver de mest udsatte boligområder. Antallet af beboere i de mest udsatte boligområder (de turkis prikker) svarer nogenlunde til antal beboere i boligområderne på regeringens såkaldte "ghettoliste".

I begge år er udsatte boligområder generelt placeret omkring de større byer. Overordnet er placeringen af de udsatte boligormåder rimelig ens i de to år. I løbet af perioden opstår nye udsatte boligråder i en række større jyske byer samt på Lolland.

I København og Aarhus ses udsatte boligområder i 1987 at ligge forholdsvis tæt på bycentrum. I 2017 ses en større andel af de udsatte boligområder i samme byer at ligge længere væk fra de centrale dele af byen. Storbyernes opblomstring med tilflytning af ressourcestærke beboere og omfattende byfornyelsesprojekter, som for eksempel på Vesterbro i København, er medforklarende til denne udvikling.

 

Figur 1: Udsatte boligområder, 1987 og 2017.