Illustrationsbillede indhold

Effekt af bosætning i udsat boligområde

Boligmarkedet

Det undersøges, hvorvidt det påvirker beboerne at bo i et udsat boligområde. Der findes en negativ effekt på arbejdsmarkedstilknytning, mens der ingen effekt findes på kriminalitetsomfang.

Undersøgelsen

Det ønskes undersøgt, hvordan det påvirker et menneske at bo i et udsat boligområde.

En udfordring ved en sådan undersøgelse er, at det ikke kan afgøres, om en beboer i et udsat boligområde har lav indkomst, fordi vedkommende er bosat i et udsat boligområde, eller om det i virkeligheden forholder sig omvendt (såkaldt selvselektion).

Denne problematik løses ved at betragte et såkaldt naturligt eksperiment. Kan man finde en situation, hvor personer er tilfældigt fordelt mellem udsatte og ikke-udsatte boligområder, kan man følge disse to grupper af beboere over tid for at afgøre, om grupperne agerer forskelligt i forhold til for eksempel gennemsnitlig arbejdsmarkedstilknytning eller krimonalitetsomfang. Er det tilfædet, har placeringen i et udsat boligområde pårvirket beboerne (positivt eller negativt). Er der ingen forskel mellem de to grupper, kan man ikke påvise en effekt af bosætning i et udsat boligområde.

Der findes et naturligt eksperiment med mange tusind deltagere. Dette beskrives nærmere nedenfor.

Identifikation af udsatte boligområder

Udsatte boligområder identificeres ud fra en algoritme. Først findes de boliger i Danmark, som potentielt kan være beliggende i udsatte boligområder, idet der i boligens nabolag bor en høj koncentration af beboere med lav indkomdt, en høj andel af ufaglærte, mange beboere er uden for arbejdsstyrken og andelen af beboere, som har modtaget en dom for kriminalitet, er høj.

For at blive karakteriseret som et udsat boligområde skal disse udvalgte boliger ligge tilstrækkeligt geografisk tæt, og området skal være af en vis størrelse. I så fald identificeres et udsat boligområde.

Læs en mere detaljeret beskrivelse af identifikationen af udsatte boligområder

Det naturlige eksperiment

Dansk Flygtningehjælp stod i perioden 1986-1998 for at fordele nyankomne flygtninge ud over Danmark. Ved fordelingen af flygtninge i udsatte/ikke-udsatte boligområder have Dansk Flygtningehjælp blot et overfladisk kendskab til den enkelte flygtning. 

Seks personspecikke karakteristika kan dog have haft effekt på placeringen. Der foretages derfor såkaldt balancering af data, dvs. der korrigeres for forskelle mellem de to grupper.

Omkring 22 procent af de ankomne flygtninge i den betragtede periode vurderes at være familiesammenført til herboende flygtninge. Familiesammenførte ekskluderes fra undersøgelsen som konsekvens af, at det er tvivlsomt, hvorvidt familiesammenførte boligplaceres tilfældigt.

Efter balancering og eksklusion af familiesammenførte indeholder datasættet flygtninge, der ved ankomst blev tilfældigt placeret i enten et udsat eller i et ikke-udsat boligområde. Effekten af boligplaceringen - det vil sige initial bosætning i udsatte boligområder - analyseres på baggrund af dette data.

Analysens resultater

Analysen påviser betydelige effekter af bosætning i et udsat område på arbejdsmarkedstilknytning, mens der ingen overordnede effekter findes på kriminalitetsomfanget.

Det findes, at erhvervsfrekvensen for flygtninge allokeret til et udsat boligområde på både kort og langt sigt er signifikant lavere end erhvervsfrekvensen for flygtninge, der initialt blev placeret i et ikke-udsat boligområde. Resultatet af analysen er vist i figur 1 nedenfor.

På kort og mellemlangt sigt har placeringen i et udsat boligområde for begge køn en negativ effekt på erhvervsfrekvensen, jf. figur 1b. Det er kvinders arbejdsmarkedsadfærd, der påvirkes mest negativt. Effekten af initialt at blive placeret i et udsat boligområde findes på langt sigt at være forskellig for mænd og kvinder. På langt sigt finder analysen ingen signifikant forskel i erhvervsfrekvensen for mandlige flygtninge, der er allokeret til et udsat boligområde i forhold til mandlige flygtninge, der blev allokeret til et ikke-udsat boligområde. Modsat mænd har kvinder på langt sigt en signifikant lavere erhvervsfrekvens som en konsekvens af den initiale allokering til et udsat boligområde.

Som nævnt findes der ingen samlet signifikant effekt på kriminalitet af at bo i et udsat boligområde. Denne manglende effekt findes stort set også uanset køn, flygtningenes oprindelsesområde og hvorvidt vedkommende var voksen eller barn på indvandringstidspunktet. Dette nulresultat er interessant i sig selv, især set i lyset af de signifikante effekter på erhvervsfrekvensen.

Analysen peger på, at effekten kan generaliseres til at omfatte alle flygtninge og familiesammenførte indvandret op til i dag, men derimod ikke til alle ikke-vestlige indvandrere.

 

Figur 1: Gennemsnitlig effekt på erhvervsfrekvens af bosætning i udsat boligområde.