Illustrationsbillede indhold

Størrelsen af den danske befolkning

Befolkning

Vi bliver fortsat flere danskere, men befolkningstilvæksten er dæmpet i den nyeste befolkningsfremskrivning. Inden år 2030 forventes vi at passere 6 millioner indbyggere i Danmark.

De mekanismer, der bestemmer udviklingen i den danske befolkning, er relativt få. Befolkningen vokser på grund af fødte og indvandring og mindskes på grund af dødsfald og udvandring. Disse faktorer betegnes under ét som demografiske bevægelser.

Når DREAM fremskriver udviklingen i den danske befolkning, sker det ved at tage udgangspunkt i en given startbefolkning, der efterfølgende fremskrives ét år ad gangen ved hjælp af de grundlæggende demografiske bevægelser. Bevægelserne fremskrives enkeltvist og med afsæt i historiske tendenser for fertilitet, dødelighed og vandringstilbøjeligheder.

Grundlaget for fremskrivningerne ændrer sig fra år til år i takt med, at mere data bliver tilgængeligt. Herudover kan såvel national som international politisk regulering spille en rolle for de grundlæggende antagelser. Eksempelvis bør konsekvenserne for indvandringen af en aftale om genoptagelse af modtagelsen af kvoteflygtninge indregnes i fremskrivningen.

Fortsat befolkningstilvækst frem mod år 2060

Historisk er den danske befolkning vokset fra 2,4 mio. personer i år 1900 til godt 5,8 mio. ved indgangen til 2020. Der har været positiv befolkningsvækst i alle årene bort set fra en kortere periode i begyndelsen af 1980’erne.

Tendensen til en voksende befolkning forventes at fortsætte de kommende årtier. Figuren nedenfor viser den fremskrevne udvikling i befolkningen frem til år 2060. Med de anvendte fremskrivningsprincipper vil vi ved indgangen til år 2029 krydse grænsen på 6 mio. indbyggere. I år 2060 vurderes befolkningen at omfatte omkring 6,40 mio. personer.

Befolkningen er siden år 2000 vokset med gennemsnitligt ca. 25.000 personer årligt. Grundet den ekstraordinært høje indvandring af flygtninge i specielt 2015 og 2016 har den gennemsnitlige befolkningstilvækst de seneste ti år dog ligget på små 29.000 personer årligt. Tilvæksten er dog aftaget siden år 2016, hvilket primært skal tilskrives et fald i nettoindvandringen i denne periode. Fertiliteten er faldet fra omkring 1,79 til 1,7 i samme periode, men dette har stort set ingen indflydelse på antallet af fødte og spiller dermed ikke en afgørende rolle for faldet i befolkningstilvæksten.             

I fremskrivningens første ti år ventes en gennemsnitlig årlig befolkningstilvækst på omkring 22.000 personer. Herefter aftager tilvæksten frem mod år 2050, hvor befolkningen blot er vokset med godt 8.000 personer relativt til det foregående år. Befolkningstilvæksten tiltager efterfølgende frem mod år 2060 og befolkningen forventes i det dette årti at vokse med gennemsnitligt lidt mere end 10.000 personer om året.

 

Figur 1: Bebolkningen, 1980-2060.

Figuren viser udviklingen i den samlede danske befolkning. Befolkningen stiger nogenlunde jævnt fra 5,21 mio. i 1995 til 5,82 mio. ved indgangen til 2020. Denne stigningstakt forsættes i fremskrivningen, så befolkningen i 2060 er på cirka 6,4 mio. danskere.

Anm.: Den lodrette streg i 2020 angiver seneste historiske år.

Nettoindvandring og øget levetid sikrer stigende befolkning

Den samlede befolkning vokser dels på grund af en positiv nettoindvandring - dvs. at der forventes en større indvandring end udvandring - og dels på grund af et positivt fødselsoverskud - dvs. antallet af fødte dominerer antallet af døde.

Befolkningstilvæksten er vedvarende positiv i årets fremskrivning, men væksten er aftaget relativt til vurderingen i Befolkningsfremskrivning 2019. Generelt er den nye fremskrivning karakteriseret ved, at det årlige antal fødte og nettoindvandrede er nedjusteret relativt til sidste års fremskrivning. Nettoindvandringen er dog fortsat positiv og udgør det væsentligste bidrag til befolkningstilvæksten. Et løft i forventningen til middellevetiden betyder, at fødselsoverskuddet trods nedgangen i antallet af fødte er positivt i hovedparten af fremskrivningen og dermed også bidrager til befolkningstilvæksten.  

Nettoindvandringen har de seneste ti år ligget på et gennemsnitligt niveau på omkring 22.000 personer årligt. Niveauet i 2019 var dog markant lavere, hvilket skal tilskrives en betydelig stigning i antallet af registrerede udvandrere dette år. Dette følger af, at kommunerne i starten af året blev pålagt at kontrollere bopælsregistreringerne i CPR med et særligt fokus på udenlandske studerende og arbejdstagere, hvilket gav anledning til en opjustering af udvandringen og en samtidig nedskrivning i befolkningstallet i flere kommuner.

Se artiklen i Danmarks Statistik NYT om stigningen i udvandringstallet

I fremskrivningens første år forventes en nettoindvandring på omkring 15.000 personer. Herefter aftager nettoindvandringen gradvist og ligger omkring år 2045 forholdsvis konstant på omkring 9.000 personer årligt frem mod 2060.

På baggrund af udviklingen i antallet af fødte og døde forventes der i de første fem år af fremskrivningen et fødselsoverskud på gennemsnitligt små 8.000 personer årligt. Dette er stort set en videreførelse af det niveau, som observeres i de seneste historiske år. I perioden fra 2025 til omkring 2050 falder fødselsoverskuddet gradvist fra godt 10.000 til omkring -1.000 personer årligt. Frem mod 2060 stiger fødselsoverskuddet igen til et niveau på omkring 5.000 personer årligt. Overskuddet er blot moderat negativt i en periode på omkring ti år fra midten af 2040´erne til midten af 2050´erne.

Ældre udgør stigende andel af befolkningen

Siden midt i 1990’erne er den gennemsnitlige levetid i Danmark steget betydeligt, da dødeligheden blandt de ældre har været faldende. Denne tendens fortsætter i fremskrivningen. Frem mod år 2060 finder det væsentligste bidrag til den positive befolkningstilvækst således også sted blandt personer i alderen 65 år eller derover. Befolkningsudviklingen i de kommende årtier betyder således, at ældre vil udgøre en betydeligt større andel af den samlede danske befolkning. Dette sker dels da efterkrigstidens store årgange når folkepensionsalderen, og dels da de kommende ældre forventes at leve betydeligt længere end tilfældet er i dag.

Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv bør man også bemærke, at forholdet mellem antallet af ældre og antallet af personer i den erhvervsaktive alder øges gennem fremskrivningen – dette dog ikke monotont. Dette betyder dog, at en person i den erhvervsaktive alder alt andet lige skal forsørge flere ældre i år 2060 end tilfældet er i dag. 

Nedjusteringen i antallet af fødte og i nettoindvandringen relativt til sidste års fremskrivning betyder, at tilvæksten i befolkningen i den erhvervsaktive alder – både på kort og længere sigt – er mindre positiv.  Relativt til sidste års vurdering er antallet af ældre desuden øget i langt hovedparten af fremskrivningen, idet skønnet for udviklingen i middellevetiden er opjusteret. Dette betyder samlet set, at en person i den erhvervsaktive alder nu skal forsørge flere end tilfældet var i sidste års fremskrivning.

Læs mere om forskellen til sidste års fremskrivning

 

Teksten ovenfor er opdateret til Befolkningsfremskrivning 2020 offentliggjort 27. maj 2020.