Illustrationsbillede indhold

Merindvandring fra Ukraine

Befolkning

Betydning af alternative forudsætninger vedrørende udvandring og fertilitet i Befolkningsfremskrivning 2022.

Situationen i Ukraine udvikler sig fortsat. Som følge heraf vil skønnet af merindvandringsomfanget naturligvis være forbundet med en betydelig usikkerhed. Det samme gælder de øvrige antagelser, der er vedrører udvandring, fertilitet og statsborgerskabsskifte for personer flygtet fra Ukraine.

I tillæg til grundfremskrivningen er derfor udarbejdet to alternative fremskrivninger med alternative forudsætninger.

Forudsætninger i grundfremskrivningen

I årets befolkningsfremskrivning indregnes i år 2022 en forventning om en merindvandring fra ikke-vestlige lande på 30.000 personer, som udtryk for ophold tildelt på baggrund af Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (herefter benævnt Særloven).

Skønnet for antal merindvandrere er fastsat med afsæt i den officielle forventningsramme til antallet af ansøgninger om ophold, der forelå i begyndelsen af maj 2022.

Køns- og aldersfordelingen er forankret i den registrerede indvandring af ukrainske statsborgere fra slutningen af februar og op til indgangen til maj måned. Denne fordeling vises i figur 1 nedenfor.

Efter 2022 er der ikke antaget yderligere indvandring iht. Særloven og heller ikke familiesammenføring til personer indvandret i løbet af 2022.

Det antages, at personer med ophold iht. Særloven udvandrer inden udgangen af 2024, ikke føder børn i Danmark og ikke skifter til dansk statsborgerskab

Figur 1. Merindvandring fra Ukraine i 2022 fordelt på køn og alder.

Figurens hovedpointer er forklaret i teksten

Kilde: Egne beregninger på befolkningsfremskrivning 2022.

Forudsætninger i alternativscenarier

Til illustration af fremskrivningens følsomhed over for antagelserne knyttet til udvandring og fertilitet, er der derfor udarbejdet to alternativscenarier, der belyser betydningen på den herboende befolkning af en ændring i forudsætningerne i grundscenariet:

  1. Personer med ophold begrundet i Særloven udvandrer som gennemsnitlige ikke-vestlige indvandrere uden dansk statsborgerskab.
  2. Som 1., men hvor kvinder med ophold relateret til Særloven tildeles samme fertilitet som gennemsnitlige ikke-vestlige indvandrere uden dansk statsborgerskab.

Grundscenariets øvrige forudsætninger fastholdes.

Scenarie 1: Udvandring som gennemsnitlige ikke-vestlige indvandrere

I dette scenarie tilsidesættes grundscenariets forudsætning om komplet udvandring i løbet af 2023 og 2024. I stedet antages personer med ophold begrundet i Særloven at udrejse i overensstemmelse med det vandringsmønster, der kendetegner gennemsnitlige indvandrere fra ikke-vestlige indvandrere uden dansk statsborgerskab, jf. Figur 2.

Figur 2. Udvandringshyppighed, ikke-vestlige indvandrere uden dansk statsborgerskab.

Figurens hovedpointer er forklaret i teksten

Kilde: Egne beregninger på befolkningsfremskrivning 2022.

Udvandringstilbøjeligheden er således væsentligt lavere end, der forudsættes i grundforløbet. Dette betyder selvsagt, at befolkningen med ophold begrundet i Særloven nedskrives betydeligt langsommere end i grundforløbet, jf. Figur 3.

Figur 3. Befolkning med ophold iht. Særloven.

Figurens hovedpointer er forklaret i teksten

Kilde: Egne beregninger på befolkningsfremskrivning 2022.

Udvandringstendensen er højst frem mod 40 års alderen, hvorfor de yngste aldersklasser i merindvandringen reduceres betydeligt frem mod år 2060, jf. Figur 4. Udrejsetilbøjeligheden aftager derefter væsentligt med alderen og afgangen fra befolkningen i de ældre aldersklasser er derfor primært begrundet dødelighed.

Figur 4. Aldersfordelt antal indvandrere fra Ukraine i udvalgte år, alternativt scenarie 1.

Figurens hovedpointer er forklaret i teksten

Kilde: Egne beregninger på befolkningsfremskrivning 2022.

Scenarie 2: Udvandring og fertilitet som gennemsnitlige ikke-vestlige indvandrere

Antagelsen om lavere udvandringstilbøjelighed ift. grundforløbet kombineres med indregning af fertilitet svarende til gennemsnitlige ikke-vestlige indvandrere uden dansk statsborgerskab. Dette betyder, at den træge nedskrivning af befolkningen med ophold i henhold til Særloven suppleres med en tilvækst i befolkningen bestående af personer med dansk oprindelse og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Fertiliteten forudsættes svagt stigende gennem de første år af fremskrivningen og er stort set stabil fra og med år 2030, jf. Figur 5.

Figur 5. Fertilitet for ikke-vestlige indvandrere.

Figurens hovedpointer er forklaret i teksten

Kilde: Egne beregninger på befolkningsfremskrivning 2022.

Merindvandringen optræder første gang i primobefolkningen i år 2023, hvorfor de første børn af indvandrere med ophold ifølge Særloven fødes i løbet af dette år. Dette betyder, at antallet af personer med dansk oprindelse og efterkommere fra ikke-vestlige lande første gang ændres relativt til grundforløbet ved indgangen til 2024, jf. Figur 6.

Figur 6. Børn af indvandrere med ophold iht. Særloven, ændring i scenarie 2 ift. grundfremskrivning

Figurens hovedpointer er forklaret i teksten

Kilde: Egne beregninger på befolkningsfremskrivning 2022.

Børn af Indvandrere fra ikke-vestlige lande med udenlandsk statsborgerskab kategoriseres i større udstrækning som efterkommere frem for personer af dansk oprindelse. Dette skal tilskrives, at faren til barnet i større omfang også er indvandrer frem for efterkommer eller af dansk oprindelse. Efterhånden som børnene selv indtræder i den fertille alder sker en afbøjning i ændringen i antallet af efterkommere til fordel for en acceleration i ændringen af personer med dansk oprindelse. Dette skal tilskrives, at børn af efterkommere i vidt omfang opgøres som personer af dansk oprindelse ligesom børn af mødre af dansk oprindelse udelukkende tildeles samme oprindelsesstatus som deres mor.

Øvrige alternative scenarier

Der kan efter ønske udarbejdes andre alternative scenarier, der eventuelt kan kombineres med adfærdsforudsætninger knyttet til resten af DREAMs modelsystem. Dette kan eksempelvis omfatte antagelser om merindvandringens forventede arbejdsmarkedstilknytning med henblik på belysninger af de samfundsøkonomiske konsekvenser.