Tilbagetrækningsreformer og folkepensionsalder
Arbejdsmarked
Befolkning
For at imødekomme de udfordringer, som følger af betydeligt flere ældre, har politikerne vedtaget flere reformer, som øger tilbagetrækningsalderen. Se din folkepensionsalder her.
Tilbagetrækningsreformerne (beskrives nærmere sidst i artiklen) sammenkobler forventet levetid og tilbagetrækningsalder. Kort sagt betyder dette, at både efterløns- og folkepensionsalderen på længere sigt forøges i samme takt som stigningen i levetiden. Herved vil den forventede maksimale periode på folkepension være den samme for alle uanset fødselstidspunkt.
Figur 1 nedenfor viser den forventede stigning i efterløns- og folkepensionsalderen frem mod år 2060.
Stigningerne frem til og med 2035 er vedtaget i Folketinget. I 2035 vil efterlønsalderen være 66 år og folkepensionsalderen 69 år.
Efterfølgende forøgelser af tilbagetrækningsaldrene baserer sig på et skøn over udviklingen i levetiden fremadrettet. Det forventes, at tilbagetrækningsaftalerne øger folkepensionsalderen med yderligere fire år i perioden 2040–2060.
Figur 1: Folkepensions- og efterlønsalder, 2000-2060.
