Illustrationsbillede indhold

Tilbagetrækningsreformer og folkepensionsalder

Arbejdsmarked Befolkning

For at imødekomme de udfordringer, som følger af betydeligt flere ældre, har politikerne vedtaget flere reformer, som øger tilbagetrækningsalderen. Se din folkepensionsalder her.

Tilbagetrækningsreformerne (beskrives nærmere sidst i artiklen) sammenkobler forventet levetid og tilbagetrækningsalder. Kort sagt betyder dette, at både efterløns- og folkepensionsalderen på længere sigt forøges i samme takt som stigningen i levetiden. Herved vil den forventede maksimale periode på folkepension være den samme for alle uanset fødselstidspunkt.

Figur 1 nedenfor viser den forventede stigning i efterløns- og folkepensionsalderen frem mod år 2060.

Stigningerne frem mod 2035 er vedtaget i Folketinget. I 2035 vil efterlønsalderen være 66 år og folkepensionsalderen 69 år.

Efterfølgende forøgelser af tilbagetrækningsaldrene baserer sig på et skøn over udviklingen i levetiden fremadrettet. Der forventes, at tilbagetrækningsaftalerne øger folkepensionsalderen med yderligere fire år i perioden 2040–2060.

 

Figur 1: Folkepensions- og efterlønsalder, 2000-2060.

Figuren viser den ventede udvikling i efterløns- og folkepensionsalderen frem mod 2060. Udviklingen er forklaret i teksten.

Se din folkepensionsalder

Tabellen nedenfor viser den forventede folkepensionsalder efter fødselstidspunkt. Find dit fødselstidspunkt i tabellens første kolonne, da vil de forventede tilbagetrækningsaldre fremgår af tabellens to øvrige kolonner.

For eksempel vil en person født i år 1960 have en efterlønsalder på 64 år og en folkepensionsalder på 67 år.

 

Fødselstidspunkt Efterlønsalder Pensionsalder
År 1953, 1. halvår 60 65
År 1953, 2. halvår 60 65
År 1954, 1. halvår 60½ 65½
År 1954, 2. halvår 61 66
År 1955, 1. halvår 61½ 66½
År 1955, 2. halvår 62 67
År 1956, 1. halvår 62½ 67
År 1956, 2. halvår til 1958 63 67
År 1959, 1. halvår 63½ 67
År 1959, 2. halvår til 1962 64 67
År 1963 til 1966 65 68
År 1967 til 1970 66 69
År 1971 til 1974* 67 70
År 1975 til 1978* 68 71
År 1979 til 1983* 68½ 71½
År 1984 til 1987* 69½ 72½
År 1988 til 1991* 70 73
År 1992 til 1996* 70½ 73½
År 1997 til 2000* 71 74
År 2001 til 2005* 71½ 74½
År 2006 til 2009* 72 75
År 2010 til 2014* 72½ 75½
År 2015 til 2018* 73 76
År 2019 til 2021* 73½ 76½

* Stigninger i pensionsalderen udover 69 år er aftalt i tilbagetrækningsreformerne, men disse stigninger er ikke vedtaget i Folketinget. Yderligere forhøjelser af tilbagetrækningsaldren vedtages 15 år, før de træder i kraft. I 2025 skal der i Folketinget tages stilling til, hvorvidt folkepensionsalderen fra og med 2040 øges til 70 år.

Tilbagetrækningsreformerne

I 2006 blev den såkaldte velfærdsaftale vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Et hovedelement i aftalen er, at folkepensionsalderen øges i takt med, at levetiden i Danmark er stigende. Dette har til formål at sikre, at den forventede maksimale periode på folkepension er den samme for alle generationer.

Tilbagetrækningsaftalen fra 2011 indeholder tre hovedpunkter: Fremrykning af de stigninger i pensionsalderen, der blev aftalt i 2006, forkortelse af den maksimale efterlønsperiode fra fem til tre år samt øget pensionsmodregning i efterlønnen.

Udviklingen i efterlønsalderen

Med disse reformer blev efterlønsalderen gradvist øget med et halvt år om året fra 2014 til 2019. I 2022 samt 2023 sker en yderligere forøgelse af efterlønsalderen med et halvt år, så den laveste efterlønsalder i 2023 samlet er forhøjet med fire år fra 60 til 64 år. Da stigningen i folkepensionsalderen i samme periode kun er på to år, er den maksimale efterlønsperiode over perioden afkortet fra fem til tre år.

Fra år 2027 vil efterlønsalderen ændres med samme regulering som folkepensionsalderen, men med ikrafttrædelse tre år tidligere således, at efterlønsperioden forbliver tre år for alle årgange.

Udviklingen i folkepensionsalderen

Folkepensionsalderen sættes gradvist op med et halvt år om året fra 2019 til 2022. Herefter vil folkepensionsalderen blive reguleret således, at den følger med restlevetiden for en 60-årig. De to første reguleringer af folkepensionsalderen efter denne indekseringsmekanisme er vedtaget og sker i henholdsvis 2030 og 2035, hvor folkepensionsalderen i hvert år øges med yderligere ét alderstrin. Reguleringen gentages herefter hvert femte år, og reguleringen kan være enten 0, ½ eller 1 år afhængigt af stigningen i restlevetiden.

Stigninger fra og med 2040 er en del af den politiske aftale, men disse stigninger vedtages først 15 år før ikrafttræden således, at der tages politisk stilling til forøgelse af folkepensionsalderen igen i år 2025.

 

Teksten ovenfor er senest opdateret den 20. maj 2021. De viste pensionsaldre er beregnet på baggrund af restlevetider ifølge Befolkningsfremskrivning 2021 offentliggjort samme dag.