Illustrationsbillede indhold

Arbejdsstyrken øges markant de kommende årtier

Arbejdsmarked

I perioden 2019-2030 ventes arbejdsstyrken at stige med mere end 140.000 personer. Stigningen i arbejdsstyrken er primært drevet af senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

På længere sigt afhænger arbejdsstyrkens størrelse hovedsageligt af befolkningsudviklingen, befolkningens uddannelsesniveau og gældende politiske regler.

Arbejdsstyrken øges markant de kommende årtier

Det forventes, at arbejdsstyrken vil vokse kraftigt i de kommende årtier. Figur 1 nedenfor viser udviklingen i den strukturelle arbejdsstyrke frem mod 2060. I perioden 2019-2025 ventes arbejdsstyrken at blive øget med omkring 90.000 personer. Stigningen skyldes hovedsageligt de vedtagne arbejdsmarkedsreformer og en positiv befolkningstilvækst. Efter 2025 vurderes en fortsat stigning i arbejdsstyrken således, at arbejdsstyrken forøges med yderligere 385.000 personer frem mod 2060.

 

Figur 1: Arbejdsstyrken, 2000-2060.

Figurens hovedpointer er forklaret i teksten.

 

Anm.: Den lodrette streg i 2017 angiver seneste historiske år.

Senere tilbagetrækning hovedforklaring på stigende arbejdsstyrke

Den forventede stigning i arbejdsstyrken de kommende årtier skyldes hovedsageligt de vedtagne arbejdsmarkedsreformer, som øger den første mulige folkepensionsalder. Et stigende uddannelsesniveau i befolkningen og øvrige arbejdsmarkedspolitiske tiltag end tilbagetrækningsreformer bidrager desuden til at øge arbejdsstyrken.

 

Figur 2: Hovedelementer, der har betydning for arbejdsstyrkens udvikling frem mod 2060

Figurens hovedpointer er forklaret i teksten.

Figuren ovenfor viser, hvilke hovedkomponenter, der har betydning for arbejdsstyrkens udvikling frem mod 2060. Sammenligningsgrundlaget er en såkaldt demografisk fremskrivning, hvor udviklingen i arbejdsstyrken udelukkende bestemmes af den demografiske udvikling. I den rene demografiske fremskrivning skønnes arbejdsstyrken at aftage med mere end 60.000 personer de kommende 20 år. Dette følger blandt andet af befolkningsudviklingen, hvor der forventes færre personer i de erhvervsaktive aldre. I perioden 2040–2060 forholder det sig modsat, og den den demografiske arbejdsstyrke vurderes at stige betydeligt.

Udover demografien har blandt andet befolkningens uddannelsesniveau og politiske reformer betydning for arbejdsstyrkens størrelse. Fremadrettet forventes uddannelsesniveauet blandt personer i de erhvervsaktive aldre at stige i takt med, at unge med en i gennemsnit relativt høj uddannelse erstatter ældre, som i gennemsnit er lavere uddannet. Dette vurderes at øge arbejdsstyrken med omkring 35.000 personer på sigt.

Den forventede stigning i arbejdsstyrken er hovedsageligt drevet af senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. At folkepensionsalderen øges til 68 år frem mod 2030 vurderes således at øge arbejdsstyrken med op mod 150.000 personer frem mod 2030. Forøges folkepensionsalderen yderligere efter 2030, skønnes arbejdsstyrken at stige med ekstra 165.000 personer omkring 2060, hvor folkepensionsalderen vil være 73 år.

Øvrige arbejdsmarkedspolitiske reformer end tilbagetrækningsreformer bidrager ligeledes positivt til arbejdsstyrken fremadrettet. Frem mod 2030 skønnes disse politiske tiltag at øge arbejdsstyrken med omkring 30.000 personer.

 

Beskrivelsen ovenfor er baseret på DREAMs socioøkonomiske fremskrivning 2019 offentliggjort 24. september 2019.