Illustrationsbillede indhold

Arbejdsstyrken øges markant de kommende årtier

Arbejdsmarked

I perioden 2021-2030 ventes arbejdsstyrken at stige med mere end 90.000 personer. Stigningen i arbejdsstyrken er primært drevet af senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

På længere sigt afhænger arbejdsstyrkens størrelse hovedsageligt af befolkningsudviklingen, befolkningens uddannelsesniveau og gældende politiske regler.

Arbejdsstyrken øges markant de kommende årtier

Det forventes, at arbejdsstyrken vil vokse kraftigt i de kommende årtier. Figur 1 nedenfor viser udviklingen i den strukturelle arbejdsstyrke frem mod 2060.

I perioden 2021-2030 ventes arbejdsstyrken at sige med cirka 90.000 personer. Stigningen skyldes dels øget folkepensionsalder samt en afkortning af efterlønsperioden til tre år og dels generelt større befolkning, et stigende uddannelsesniveau og de arbejdsmarkedspolitiske tiltag, som foruden tilbagetrækningsreformerne er vedtaget.

Efter 2030 vurderes en fortsat stigning i arbejdsstyrken således, at arbejdsstyrken forøges med yderligere 300.000 personer frem mod 2060.

 

Figur 1: Arbejdsstyrken, 1981-2060.

Figuren viser, at arbejdsstyrken historisk har været nogenlunde konstant mellem 2,7 og 2,9 mio. personer. Dog med konjunkturudsving. I fremskrivningen ventes arbejdsstyrken at stige betydeligt som beskrevet i teksten. Stigningen er større end observeret de sidste 40 år.

Anm.: Den lodrette streg i 2019 angiver seneste historiske år.

Senere tilbagetrækning hovedforklaring på stigende arbejdsstyrke

Den forventede stigning i arbejdsstyrken de kommende årtier skyldes hovedsageligt de vedtagne arbejdsmarkedsreformer, som øger den første mulige folkepensionsalder. Et stigende uddannelsesniveau i befolkningen og øvrige arbejdsmarkedspolitiske tiltag end tilbagetrækningsreformer bidrager desuden til at øge arbejdsstyrken.

 

Figur 2: Hovedelementer, der har betydning for arbejdsstyrkens udvikling frem mod 2060

Figurens hovedpointer er forklaret i teksten.

Figuren ovenfor viser, hvilke hovedkomponenter, der har betydning for arbejdsstyrkens udvikling frem mod 2060. Sammenligningsgrundlaget er en såkaldt demografisk fremskrivning, hvor udviklingen i arbejdsstyrken udelukkende bestemmes af den demografiske udvikling. I den demografiske fremskrivning fastholdes folkepensionsalderen på 67 år.

Gennem 2030’erne ventes den demografiske udvikling isoleret set at trække mod en mindre arbejdsstyrke. I løbet af 2040’erne vender udviklingen og demografien vurderes at trække mod en stigning i arbejdsstyrken.

Udover demografien har blandt andet befolkningens uddannelsesniveau og politiske reformer betydning for arbejdsstyrkens størrelse. Fremadrettet forventes uddannelsesniveauet blandt personer i de erhvervsaktive aldre at stige i takt med, at unge med en i gennemsnit relativt høj uddannelse erstatter ældre, som i gennemsnit er lavere uddannet. Dette vurderes at øge arbejdsstyrken med omkring 30.000-35.000 personer på sigt.

Den forventede stigning i arbejdsstyrken er hovedsageligt drevet af senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. At folkepensionsalderen øges til 69 år frem mod 2035 vurderes således at øge arbejdsstyrken med op mod 60.000 årligt fra og med 2035. Dette sker som sølge af en formodet stigning i erhvervsfrekvensen i de alderstrin, som ikke længere vil have mulighed for offentlige pensionsydelser, før de opfylder de nye alderskrav.

Forøges folkepensionsalderen yderligere efter 2035 i takt med stigningen i levetiden, skønnes arbejdsstyrken at stige med ekstra 150.000 personer omkring 2060, hvor folkepensionsalderen vil være 73 år.

Øvrige arbejdsmarkedspolitiske reformer end tilbagetrækningsreformer bidrager ligeledes positivt til arbejdsstyrken fremadrettet. Bidraget vurderes til cirka 10.000 personer på sigt.

 

Beskrivelsen ovenfor er baseret på DREAMs socioøkonomiske fremskrivning 2021 offentliggjort 13. december 2021.