Illustrationsbillede indhold

Arbejdsmarkedsreformerne har virket

Arbejdsmarked

Siden årtusindeskiftet er øget erhvervsdeltagelsen øget betydeligt for de midaldrende og ældre. Arbejdsmarkedsreformerne har efter al sandsynlighed medvirket til den observerede stigning. For unge er erhvervsdeltagelsen uændret, hvis der korrigeres for ændret demografi og studieadfærd.

Gennem de seneste cirka 20 år er gennemført en række arbejdsmarkedsreformer, som har haft til formål at øge beskæftigelsen. Reformerne har i høj grad været målrettet midaldrende og ældre. For at vurdere reformernes effekt på erhvervsdeltagelsen sammenlignes beskæftigelsesomfanget i år 2000 og 2018. 

Tre forhold har påvirket udviklingen i beskæftigelsen

Tre væsentlige forhold har påvirket beskæftigelsesudviklingen i Danmark gennem de seneste årtier. For det første demografien. Andelen af ældre (og til dels helt unge) er vokset på bekostning af de 25-55-årige. Herudover er indvandreres og efterkommeres andel af befolkningen steget. Disse demografiske ændringer har medført forskydninger over mod befolkningsgrupper med mindre tilknytning til arbejdsmarkedet end gennemsnittet. For det andet er andelen af unge, som tager en videregående uddannelse, steget betydeligt. Det er en god ting, men indebærer et fald i unges erhvervstilknytning. Endelig har vi for det tredje reformerne, der især har påvirket ældres deltagelse på arbejdsmarkedet.

Hvis man vil vurdere beskæftigelsesvirkningen af reformerne, er man altså nødt til at tage højde for, hvordan ændringer i demografien og uddannelsesadfærden isoleret set har påvirket beskæftigelsen.

Sammenligning af beskæftigelsesfrekvens

Vi sammenligner den faktiske beskæftigelsesfrekvens i år 2018 med den beskæftigelsesfrekvens, Danmark ville have haft i 2000, hvis demografien og uddannelsesadfærden i år 2000 havde været den samme som i 2018. Forskellen på de to tal afspejler effekten af arbejdsmarkedsreformerne samt andre forhold, der måtte have påvirket beskæftigelsen siden 2000, bortset altså fra demografi og uddannelsesadfærd.

Resultatet kan ses i figuren, som for hvert alderstrin mellem 20 og 70 år viser, hvor stor en andel af befolkningen, der er i beskæftigelse i hvert af de to betragtede år. Den røde kurve viser den observerede beskæftigelsesfrekvens i 2018. Vi ser for eksempel, at lige over 80 procent af de 40-årige er i beskæftigelse. Den blå kurve viser beskæftigelsesfrekvensen for år 2000, når man korrigerer for ændret demografi og uddannelsesadfærd.

 

Figur 1: Beskæftigelse i år 2000 og 2018.

Figurens hovedpointer er forklaret i teksten.

Arbejdsmarkedsreformerne har medvirket til beskæftigelsesfremgang

Målet med arbejdsmarkedsreformerne siden årtusindeskiftet har i høj grad været at øge beskæftigelsen blandt midaldrende og ældre. Stigningen i beskæftigelsen for de 50-59-årige sker samtidig med udfasningen af overgangsydelsen, der gav langvarigt ledige i aldersgruppen mulighed for frivillig, tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

I aldrene umiddelbart før folkepensionsalderen på 65 år ses ligeledes en betydelig beskæftigelsesfremgang over de seneste knap 20 år. Det skyldes blandt andet en lavere udnyttelse af efterlønsordningen. Siden 2014 er den første mulige alder for efterløn gradvist øget fra 60 til 62 år. Beskæftigelsen øges i denne periode således, at 60- og 61-årige i dag opretholder så godt som samme beskæftigelsesomfang som på tidligere alderstrin.

Den øgede beskæftigelse blandt seniorer kan ikke alene tilskrives arbejdsmarkedsreformer. For eksempel ses også en stigning i beskæftigelsen blandt de ældste ældre, som ikke har været påvirket af reformerne. Forbedret sundhedstilstand og stigende uddannelsesniveau gennem perioden er blandt de faktorer, som har været medvirkende til et generelt løft i beskæftigelsen for seniorer.

Undersøgelsen tyder klart på, at arbejdsmarkedsreformerne har medvirket til den observerede beskæftigelsesstigning siden årtusindskiftet. Stigningen i beskæftigelsesomfanget blandt de ældre ser ud til at være sket uden, at beskæftigelsen blandt de unge er forringet.