1Introduktion

Begrebet finanspolitisk holdbarhed

Formålet med en analyse af finanspolitisk holdbarhed er at vurdere udviklingen i de offentlige indtægter og udgifter over tid. Udgangspunktet er at videreføre den aktuelle indretning af velfærdsordninger, skattesystem mv. og den forventede udvikling i demografien. Der tages højde for fremtidige ændringer i den økonomiske politik, der allerede er vedtaget.

Finanspolitisk holdbarhed

Hvis finanspolitikken er holdbar, vil den offentlige sektor kunne fastholde det nuværende serviceniveau fremover uden at skulle øge skatten eller foretage besparelser – dette selv når man tager højde for langsigtede udfordringer som for eksempel, at befolkningen lever længere, og at indtægter fra olie og gas i Nordsøen aftager.

Udtrykt mere økonomfagligt korrekt: Finanspolitikken er holdbar, hvis nutidsværdien af alle fremtidige offentlige indtægter (eksklusive renteindtægter) er mindst lige så stor som summen af den nuværende gæld og nutidsværdien af alle fremtidige offentlige udgifter (eksklusive renteudgifter). Med andre ord er finanspolitikken holdbar, hvis den offentlige sektor overholder sin langsigtede (intertemporale) budgetrestriktion.

Ved fravær af finanspolitisk holdbarhed vil de offentlige udgifter systematisk overstige indtægterne. Dette vil lede til gældsætning, som nødvendiggør reformer, der forbedrer den offentlige saldo ved enten at øge indtægterne eller sænke udgifterne. Det vil sige, at den aktuelle politik og indretning af velfærdssamfundet ikke kan videreføres. En holdbar finanspolitik betyder derimod, at gælden holder sig på et stabilt niveau (som andel af BNP) på langt sigt og altså aldrig stiger ukontrollabelt.

Den finanspolitiske holdbarhedsindikator

Hvorvidt finanspolitikken er holdbar udtrykkes ved et enkelt tal kaldet den finanspolitiske holdbarhedsindikator. Indikatoren angiver størrelsen af den nødvendige tilpasning i den økonomiske politik for at opnå finanspolitisk holdbarhed.

Den mere tekniske beskrivelse lyder: Den finanspolitiske holdbarhedsindikator angiver, hvor meget den primære offentlige saldo permanent kan forværres med/skal forbedres med for lige netop at overholde den intertemporale budgetrestriktion (typisk målt som en andel af BNP).

Hvis holdbarhedsindikatoren er positiv, vurderes finanspolitikken mere end holdbar. I så fald kan finanspolitikken permanent lempes samtidig med, at den offentlige sektor fortsat vil kunne finansiere sine fremtidige forpligtelser (uden at gælden vokser ukontrolleret).

Hvis holdbarhedsindikatoren er negativ, vurderes finanspolitikken ikke at være holdbar. Det er i så fald nødvendigt at gennemføre initiativer, der øger de offentlige indtægter eller nedbringer udgifterne for at gøre finanspolitikken holdbar på langt sigt.

2DREAMs vurdering af holdbarheden

Overholdbar finanspolitik

En vurdering af den finanspolitiske holdbarhed er baseret på en fremskrivning af økonomien. Fremskrivningens slutprodukt er et skøn over udviklingen i den offentlige sektors indtægter og udgifter. Herudfra kan den finanspolitiske holdbarhedsindikator beregnes. DREAMs seneste estimat er, at finanspolitikken er overholdbar svarende til 1,1 pct. af BNP.

Langsigtet økonomisk fremskrivning

En vurdering af hvorvidt finanspolitikken er holdbar baseres på en langsigtet fremskrivning af økonomien.

Ved fremskrivningen antages det, at den offentlige service følger den almindelige velstandsstigning i økonomien:

  • Individuelt offentligt forbrug – for eksempel lægebehandling og skoleundervisning – følger den demografiske udvikling og vokser over tid med økonomiens underliggende vækstrate.
  • Kollektivt offentligt forbrug – for eksempel politi og forsvar – antages at følge BNP.
  • Antal modtagere af indkomstoverførsler følger den demografiske udvikling. Regler for indkomstoverførsler fastholdes som i dag, og satserne reguleres i forhold til lønudviklingen.
  • De offentlige indtægter består af diverse skatter og afgifter. I fremskrivningen forudsættes det, at alle skatte- og afgiftssatser fastholdes uændrede fremover.

I fremskrivningen tages der højde for den skønnede effekt af fremtidige ændringer i den økonomiske politik, der måtte være vedtaget.

Den langsigtede økonomiske fremskrivning

DREAMs grundforløb er en fremskrivning, hvor man giver sit bedste skøn over den økonomiske udvikling på langt sigt.

Man kan sige, at DREAM har udviklet en værktøjskasse, som indeholder de nødvendige redskaber til dette.

Om den makroøkonomiske udvikling

Den primære offentlige saldo

Et hovedresultat af DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning er udviklingen i de offentlige indtægter og udgifter og dermed udviklingen i den offentlige saldo og gæld.

Vurderingen af den primære offentlige saldo er vist i figur 1. De kommende årtier ventes en periode med demografisk modvind. Store årgange forlader arbejdsmarkedet samtidig med, at der sker en betydelig aldring af befolkningen. Flere ældre medfører stigende offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje. Som følge heraf ses et forventet underskud på den primære offentlige saldo over en årrække. I denne periode har saldoen form som en hængekøje.

Fra 2050'erne er der udsigt til vedvarende overskud på den primære offentlige saldo. Stigninger i folkepensionsalderen er medforklarende til den positive saldoudvikling i perioden.

Figur 1.
Primær offentlig saldo.

Figurens hovedpointer er forklaret i teksten

Den finanspolitiske holdbarhedsindikator

I vores seneste langsigtede økonomiske fremskrivning vurderes den finanspolitiske holdbarhedsindikator til 1,1 pct. af BNP. DREAM vurderer altså, at den danske finanspolitik er overholdbar. 

En holdbarhedsindikator på 1,1 pct. af BNP svarer til et permanent årligt budgetoverskud på 31 mia. kr. (2022-niveau). Den offentlige sektor har således et finansielt råderum svarende til 31 mia. kr., som den årligt kan bruge på enten at sænke skatterne eller øge udgifter.

Boksen nedenfor beskriver nærmere, hvordan værdien af den finanspolitiske holdbarhedsindikator fastsættes.

Som det fremgår af figur 1 ovenfor, så skyldes den positive holdbarhedsindikator, at der ventes store offentlige overskud på den lange bane. Idet overskuddene ligger langt ude i fremtiden, bør man være varsom med at ændre finanspolitikken på kort sigt med begrundelse i den positive holdbarhedsindikator.

Fremskrivningen af de offentlige indtægter og udgifter er under forudsætning af en række antagelser. Desuden er fremskrivningen forbundet med usikkerhed. Usikkerheden er stigende, jo længere man ser frem.

Fastsættelse af den finanspolitiske holdbarhedsindikator

Finanspolitikken er holdbar, hvis nutidsværdien af alle fremtidige budgetoverskud tillagt den initiale nettoformue er mindst lige så stor som nutidsværdien af alle fremtidige underskud.

I DREAM vurderes den primære offentlige saldo i årene 2022-2128. Herefter holdes saldoen konstant, idet holdbarhedsberegningen principielt forudsætter en uendelig tidshorisont.

Saldoen (opgjort i vækst- og inflationskorrigerede 2014-priser) tilbagediskonteres med den (vækstkorrigerede real-)rente. Renten vurderes negativ frem til begyndelsen af 2040’erne. Herefter tilpasser renten sig sit langsigtsniveau på knap 1 pct., som nås i 2050. Figur 2 nedenfor viser diskonteringen.

Nutidsværdien af fremtidige over- og underskud fås ved at summere den tilbagediskonterede saldos værdi. Dette svarer til området mellem 0-aksen og den petroleumsfarvede kurve i firgur 2.

Budgetunderskud frem mod slut 2050’erne opvejes af overskud på langt sigt. Samlet opgøres nutidsværdien til i alt 4.260 mia. kr. (heraf er nutidsværdien af budgetoverskud efter år 2200, som ikke er vist i figuren, opgjort til 1.085 mia. kr.). Hertil lægges den offentlige nettoformue ultimo 2022 på 243 mia. kr.

På tilsvarende vis opgøres nutidsværdien af al fremtidigt BNP til cirka 383.000 mia. kr.

Den finanspolitiske holdbarhedsindikator beregnes ved at sættes nutidsværdien af fremtidige saldi tillagt den initiale formue i forhold til værdien af fremtidigt BNP. Dette giver en holdbarhedsindikator på 1,1 pct. af BNP.

Figur 2.
Tilbagediskonteret værdi af primær offentlig saldo.

Figurens hovedpointer er forklaret i teksten

Om holdbare forløb

Figur 3 viser den primære offentlige saldo i DREAMs fremskrivning (rød kurve). Herudover er vist fire fiktive forløb, hvor den viste saldo afstedkommer samme holdbarhedsindikator som i DREAMs fremskrivning (ved samme udvikling i BNP og samme initiale formue).

Den positive holdbarhedsindikator svarer til et permanent budgetoverskud på cirka 31 mia. kr. (petroleumsfarvet kurve).

Overskuddet kan alternativt være aftagende gennem fremskrivningen og nul på langt sigt (orange).

Den grønne kurve illustrerer et forløb, hvor der i de første cirka 85 år opbygges en formue, som er tilstrækkelig til at dække permanente budgetunderskud på langt sigt.

Det modsatte tilfældes ses ved den blå kurve. Her opbygges en betydelig offentlig gæld de først knap 60 år af fremskrivningen. Overholdbarheden sikres her via langsigtede overskud.

Figur 3.
Primær offentlig saldo i forløb med samme holdbarhed.

Figurens hovedpointer er forklaret i teksten